Nyhedsbrev

04-05-2023 20:52:53 af kasserer@sjf.dk

Nyhedsbrev 4. maj 2023

23. maj 2023 kl. 19:00 - Ekstraordinær generalforsamling

Dagsorden

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af stemmetællere (2 stk.)
  3. Valg af referent
  4. Behandling af indkommet forslag
  5. Eventuelt

SJF har indsendt en ansøgning til Københavns Kommune om fornyelse af brugsretten til Mosehuset. Siden den nuværende lejekontrakt blev indgået for 10 år siden, er det blevet et krav, at foreninger, der gør brug at kommunens ejendomsfaciliteter skal være godkendte som ’folkeoplysende forening’. For at SJF kan få denne godkendelse skal vores vedtægter i højere grad tydeliggøre at vi også har aktiviteter der henvender sig til ikke-jægere. Bestyrelsen anbefaler derfor, at den ekstraordinære generalforsamling vedtager en tilføjelse til vores vedtægter der udtrykker dette.
Nuværende formål (§ 3) Foreningens formål er at varetage jægernes interesser og at: udbrede kendskabet til almindelig jagtetik forestå jagtrelaterede kurser arrangere sammenkomster af jagtlig interesse

varetage riffelskydning på eget baneanlæg.


Forslag til tilføjelse

Foreningens formål er ligeledes at afholde sociale og oplysende arrangementer og aktiviteter, der også henvender sig til andre end foreningens medlemmer i det omkringliggende nærsamfund. Med dette ønsker foreningen at bidrage til en øget bevidsthed om naturens glæder, især hos storbyens familier, og derved opmuntre til at deltage i et berigende friluftsliv.


TILMELDING