Vedtægter for Storkøbenhavns Jagtforening

Datering

Senest ændret på ekstraordinær generalforsamling den 23.05.2023: Udvidelse af foreningens formål i forhold til sociale og oplysende aktiviteter.

§ 1. Navn og hjemsted

Foreningens navn er Storkøbenhavns Jagtforening, forkortet SJF.
Foreningens hjemsted er Københavns kommune
.

§ 2. Tilhørsforhold

Foreningen er en lokalforening under Danmarks Jægerforbund hvis vedtægter er bindende for SJF, og går forud for disse vedtægter.

Som følge heraf opnår foreningens medlemmer alle rettigheder, der følger med at være medlem i Danmarks Jægerforbund, såsom tilsendelse af JÆGER, stemmeret i Danmarks Jægerforbunds anliggender samt ret til juridisk bistand i jagtlige spørgsmål.

Danmarks Jægerforbund hæfter ikke for foreningens forpligtelser.

§ 3. Formål

Foreningens formål er at varetage jægernes interesser og at:

  • udbrede kendskabet til almindelig jagtetik
  • forestå jagtrelaterede kurser.
  • arrangere sammenkomster af jagtlig interesse
  • varetage riffelskydning på eget baneanlæg

Foreningens formål er ligeledes at afholde sociale og oplysende arrangementer og aktiviteter, der også henvender sig til andre end foreningens medlemmer i det omkringliggende nærsamfund. Med dette ønsker foreningen at bidrage til en øget bevidsthed om naturens glæder, især hos storbyens familier, og derved opmuntre til at deltage i et berigende friluftsliv.

§ 4. Medlemskab

Indmeldelse sker til foreningens formand eller kasserer.

Medlemskabet er først gyldigt, når medlemmet gennem Danmarks Jægerforbund har betalt kontingent.

Udmeldelse kan kun ske skriftligt til Danmarks Jægerforbund senest den 30. november.

§ 5. Kontingent

Medlemskontingentet består af et årligtkontingent til Danmarks Jægerforbund og et kontingent til Storkøbenhavns Jagtforening.

Generalforsamlingen fastsætter næste års kontingent.

 

§ 6. Generalforsamlingen

Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen.

Den ordinære generalforsamling afholdes senest 1. april. Generalforsamlingen indkaldes med mindst 4 ugers varsel enten ved direkte skriftlig meddelelse til medlemmerne og/eller ved annoncering enten i DIANA eller JÆGER eller www.sjf.dk

Møde- og stemmeberettigede på generalforsamlingen er alle medlemmer, der kan fremvise gyldigt medlemskort eller gyldig kvitering for kontingents betaling.

Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af stemmetællere (2 stk.)
  3. Valg af referent
  4. Formandens forelæggelse af bestyrelsens beretning til godkendelse
  5. Forelæggelse af udvalgenes beretninger til godkendelse
  6. Regnskabsaflæggelse
  7. Behandling af indkomne forslag
  8. Fastsættelse af kontingent
  9. Godkendelse af budget
  10. Valg af bestyrelsesmedlemmer
  11. Valg af 2 suppleanter
  12. Valg af 1 revisorer og en revisorsuppleant
  13. Valg af udvalgsformænd
  14. Eventuelt

Forslag som det enkelte medlem ønsker behandlet på ordinære generalforsamling skal være formanden i hænde senest 3 uger før generalforsamlingen. Forslagene vil blive offentliggjort på http://www.sjf.dk senest 2 uger før generalforsamlingen, gælder ikke vedtægtsændringer se §12

Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen bestemmer det, eller når mindst 10% af medlemmerne ved skriftlig henvendelse til foreningens bestyrelse fremsætter anmodning herom. Er en sådan anmodning modtaget, skal en ekstraordinær generalforsamling være indkaldt senest tre uger efter anmodningens fremsættelse og i øvrigt på samme måde og med samme varsel som gælder for en ordinær generalforsamling.

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling skal indeholde oplysning om dagsorden.

Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen.

Enhver generalforsamling, som er lovligt indkaldt, er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte medlemmer.

Generalforsamlingen træffer sine beslutninger med simpelt flertal (en over halvdelen af de gyldigt afgivne stemmer) og ved håndsoprækning. Skriftlig afstemning anvendes dog, når det begæres af blot en mødedeltager. Ved personvalg, hvor der er foreslået flere end det antal, der skal vælges, foretages altid skriftlig afstemning. Ved sådanne personvalg anvendes reglen om simpelt flertal.

§7. Foreningens daglige ledelse

Foreningens daglige ledelse udgøres af bestyrelsen, der består af 7 medlemmer. Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen for en toårig periode. 4 medlemmer vælges i lige år og 3 medlemmer vælges i ulige år.

Udover bestyrelsen vælges 2 suppleanter til bestyrelsen. Suppleanter afgår hvert år.

Generalforsamlingen vælger formænd for de af bestyrelsen nedsatte udvalg. Udvalgs-formænd vælges for et år.

Bestyrelsen leder foreningen i overensstemmelse med nærværende vedtægter og generalforsamlingens beslutninger.

Genvalg til alle poster kan finde sted.

§ 8. Bestyrelsen

Senest 14 dage efter nyvalg til bestyrelsen afholdes konstituerende møde, hvor bestyrelsen af og blandt sine medlemmer vælger formand, kasserer, og sekretær. Alle tillidsposter gælder frem til næste generalforsamling.

Bestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden. Den kan nedsætte arbejdsgrupper til varetagelse af afgrænsede opgaver.

Formanden - og i hans fravær et af ham udpeget bestyrelsesmedlem indkalder og leder bestyrelsens møder. Indkaldelse sker skriftligt med angivelse af dagsorden, når formanden skønner det nødvendigt, eller mindst tre medlemmer af bestyrelsen fremsætter ønsker om det over for formanden. I sådanne tilfælde afholdes mødet senest to uger efter anmodningen er kommet til formandens kundskab.

Efterkommer formanden ikke et ønske om et bestyrelsesmøde fra et bestyrelsesmedlem inden 8 dage kan 2 af bestyrelsens medlemmer indkalde til et sådant.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne er til stede.

Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. 

§9 Eksklusion

Generalforsamlingen kan ekskludere et medlem af foreningen i overensstemmelse med Danmarks Jægerforbunds vedtægter. (Eksklusionen skal således forelægges Danmarks Jægerforbunds hovedbestyrelse til endelig godkendelse).

§ 10. Økonomi, regnskab og revision

Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.

Bestyrelsen råder over foreningens midler i overensstemmelse med foreningen love og de på generalforsamlingen trufne beslutninger og er ansvarlig over for generalforsamlingen for budget samt regnskab.

Foreningens regnskab føres af kassereren, der tillige fører foreningens medlemsregister.

Ud over regnskabet over indtægter og udgifter udarbejdes der tillige en status over foreningens formue.

Regnskabet revideres af den på generalforsamlingen valgte revisorer.

§ 11. Tegningsregler og hæftelse

Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af formand eller kasserer og mindst et yderligere bestyrelsesmedlem i forening.

Formand og kasserer kan hver for sig råde over dankort og netbank til foreningens bankkonti.

Bestyrelsen kan meddele prokura til en eller flere af de på generalforsamlingen valgte udvalgsformænd, med bemyndigelse til at de kan råde over dankort og/eller netbank til foreningens bankkonti til brug for den daglige drift af udvalgets arbejdsområde.

Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der påhviler foreningen.

§ 12. Vedtægtsændringer

Ændringer i eller tilføjelser til disse vedtægter kan kun ske når mindst 2/3 af de på en lovligt varslet generalforsamling fremmødte medlemmer stemmer herfor: Forslag til ved-tægtsændringer skal være bestyrelsen i hænde senest 12 uger før generalforsamlingen og offentliggøres på www.sjf.dk 8 uge før generalforsamlingen.

Vedtægtsændringer træder i kraft med virkning fra den generalforsamling, de vedtages på.

§13 Foreningens opløsning

Generalforsamlingen kan med mindst 3/4 af samtlige tilstedeværende medlemmers stemme på 2 på hinanden følgende generalforsamlinger, hvoraf den ene skal være ordinær, der afholdes med mindst en måned og højest to måneders mellemrum vedtage at foreningen opløses.

Foreningens eventuelle formue skal efter at foreningens forpligtelser er opfyldt deponeres i Danmarks Jægerforbund i indtil fem år.

Stiftes en ny lokalforening i Københavns kommune under Danmarks Jægerforbund overføres den deponerede formue til den ny oprettede lokalforening. I modsat fald tilfalder formuen efter femårs periodens udløb Danmarks Jægerforbund, som skal anvende denne på naturbevarende formål på Sjælland.

Dirigentens og formandens underskrift

 

Definitioner/Ordforklaringer:

Simpelt flertal:

Et valg med simpelt flertal refererer til en afstemningsproces, hvor vinderen er den kandidat eller det forslag, der modtager flest stemmer, men ikke nødvendigvis et flertal af alle stemmer afgivet. Med andre ord, det er den kandidat eller det forslag, der får flere stemmer end nogen af de andre kandidater eller forslag, men ikke nødvendigvis mere end halvdelen af de samlede stemmer. Dette system anvendes ofte i demokratiske valg og afstemninger, især når der er flere kandidater eller forslag at vælge imellem.

Stemmeliste:

Der udarbejdes en stemmeliste med alle kandidaterne, hvor medlemmerne kan markere deres foretrukne kandidater. (3 pladser og 5 kandidater, den afgivende stemmeseddel skal indeholde 3 navne)
Forholdstalsvalg: når der er flere kandidater til flere pladser. Stemmerne tælles, og pladserne fordeles i forhold til kandidaternes relative styrke.

Valg:

Ved valg skal der ske besættelse af en eller flere poster, og man kan ikke falde tilbage på status quo (f. eks. i form af genvalg af den afgående kandidat), når der ikke er absolut flertal for en kandidat (f. eks. en ny kandidat). 

Hovedreglen er derfor, at relativt flertal (altså flere stemmer end nogen anden af de foreliggende muligheder) er tilstrækkelig ved valg, og at man ved stemmelighed foretager lodtrækning. 

Valg mellem flere til en post, f. eks. formandsposten, revisor eller administrator. 

Er der kun 2 kandidater / forslag til en post må afgørelsen træffes ved simpelt absolut flertal og i tilfælde af stemmelighed herefter typisk ved lodtrækning.   

Er der flere end 2 kandidater / forslag til samme post må afgørelsen normalt træffes ved simpelt relativt flertal, så medlemmerne kun stemmer på en af kandidaterne, hvorefter den, der har fået flest stemmer, er valgt, uanset vedkommende ikke har fået over halvdelen af de afgivne stemmer. 

Hvis der i sjældne tilfælde i vedtægterne (eller i en forretningsorden) måtte være bestemmelser, der kræver, at valget mellem flere kandidater skal ske med simpelt absolut flertal, altså med over halvdelen af de afgivne stemmer, må valget til tider gennemføres i flere valgrunder, hvis det ikke er muligt evt. via et omvalg at nå det krævede resultat. Normalt bør man i så fald foretage et såkaldt bundet omvalg, hvor man i første valgrunde konstaterer, hvem der relativt set har fået flest stemmer og dernæst foretager omvalg mellem de 2 kandidater, der har fået flest stemmer, så den, der herefter har absolut flertal, er valgt. 

Valg af flere kandidater samtidig, f. eks. flere bestyrelsesmedlemmer 

Når der er opstillet flere kandidater, end der er poster, der skal besættes, foretages valget normalt efter den såkaldte bunkemetode. Efter denne metode må og skal medlemmerne stemme på det antal kandidater, der skal vælges, og når valget er gennemført, konstateres det, hvem af kandidaterne, der har fået flest stemmer, og disse pågældende er herefter valgt med simpelt relativt flertal. Der må højst stemmes på det antal kandidater, der skal vælges. Det kan variere, om man kan undlade at skulle stemme på dette antal, og om man altså kan nøjes med at stemme på færre antal kandidater, end der faktisk skal vælges. Dette må afklares før afstemningen.

Beslutninger om fremsatte forslag 

Man må anvende den fremgangsmåde, der i den konkrete situation er bedst egnet til at finde, hvilken opfattelse, der er absolut flertal for på generalforsamlingen (altså over halvdelen af stemmerne). Relativt flertal er ikke tilstrækkeligt for at ændre en bestående tilstand, status quo, som man altid må falde tilbage på, hvis der ikke er absolut flertal, herunder hvis der er stemmelighed. 

Vedtagelser i relation til forslag er derfor væsentlig og principielt forskellige fra personvalg og andre valg. Intet forslag kan vedtages uden at det på et tidspunkt i afstemningsforløbet han konkurreret med status quo og fået absolut flertal for sig. 

Afstemning om et forslag:

Er der kun fremsat et forslag, foretages der afstemning, der går ud på vedtagelse eller forkastelse af forslaget, altså ja eller nej til forslaget i konkurrence med status quo. Hvis forslaget får flere stemmer for end imod, er det vedtaget (med simpelt absolut flertal, idet der erindres om, at der i visse situationer kan være krav om kvalificeret flertal under den ene eller anden form), ellers er det forkastet og dermed bortfaldet. Står stemmerne lige er forslaget som nævnt forkastet, da det ikke har opnået (absolut) flertal. 

Afstemning om flere forslag Når der skal stemmes om 2 eller flere forslag vedr. samme emne:

Der er 3 eller flere muligheder inklusive status quo. De typisk anvendte afstemningsmetoder er simultanmetoden, seriemetoden og eliminationsmetoden eller en analogi af metoden med bundet omvalg. 

Når der er fremsat flere forslag vedr. samme emne afhænger valget af afstemningsmetode herefter typisk af, hvorledes forslagene forholder sig til hinanden. I relation til forslagenes indhold vil der kunne sondres mellem uforenelige (alternative) forslag og forenelige men uafhængige forslag. 

Sondringen mellem indholdsmæssigt uforenelige og forenelige forslag går på, om forslagene forholder sig sådan til hinanden, at der skal foretages et valg mellem to muligheder, der gensidigt udelukker hinanden (uforenelige), eller om der er mulighed for både at vedtage et af dem og at vedtage dem begge (forenelige). 

I relation til den form, hvorunder forslagene er stillet, vil der kunne sondres mellem hovedforslag, modforslag og ændringsforslag, der indbyrdes kan være indholdsmæssigt såvel uforenelige som forenelige. 

Sondringen mellem hovedforslag, modforslag og ændringsforslag går mest på, at der normalt antages at gælde visse principper for afstemningsrækkefølgen mellem hovedforslag og ændringsforslag.

Indholdsmæssigt uforenelige (alternative) forslag:

Der er altså tale om en situation, hvor forslagene efter deres indhold er uforenelige (alternative), så de gensidigt udelukker hinanden, hvorved kun (højst) et af dem kan vedtages. Indbyrdes uforenelige forslag kan adskille sig så meget fra hinanden, at de reelt ikke vedrører samme emne, så de i relation til indkaldelse og dagsorden må betragtes som såkaldte hovedforslag. Dette medfører, at forslagene skal overholde fristerne m.v. herfor i vedtægterne, og at forslagene typisk skal fremgå af indkaldelsen og være medudsendt, for at de overhovedet gyldigt kan behandles på generalforsamlingen. 

Det er derfor ikke muligt på generalforsamlingen at fremsætte modforslag eller ændringsforslag af denne karakter.

(indbyrdes uforenelige) forslag:

Er der kun fremsat 2 (indbyrdes uforenelige) forslag, stemmes der typisk efter eliminationsmetoden. Der stemmes således først om, hvilket af de 2 forslag der i givet fald foretrækkes, og det forslag, der herefter har fået flertal (simpelt absolut flertal), bringes dernæst til endelig afstemning, altså vedtagelse eller forkastelse i forhold til status quo. 

Er der i vedtægterne krav om, at forslaget kun kan vedtages med kvalificeret (absolut) flertal, f. eks. med flertal af de afgivne stemmer, kan valget mellem de 2 forslag først afgøres med simpelt flertal, og det forslag, der herefter har fået flertal (simpelt absolut flertal), bringes dernæst til endelig afstemning, altså vedtagelse eller forkastelse i forhold til status quo, idet der til vedtagelse kræves kvalificeret (absolut) flertal.

(indbyrdes uforenelige) forslag:

Er forslagene efter deres indhold uforenelige (alternative), jf. ovenfor, og er der f.eks. fremsat 3 (indbyrdes uforenelige) forslag, kan afstemning ofte mest hensigtsmæssigt gennemføres efter tilsvarende principper ì som ved valg af en kandidat blandt 3 opstillede i de tilfælde, hvor valget mellem flere kandidater skal ske med simpelt absolut flertal, altså med over halvdelen af de afgivne stemmer, dvs. metoden med bundet omvalg. I første afstemningsrunde konstaterer man, hvilke 2 forslag der relativt set har fået flest stemmer, så forslaget med det mindste antal stemmer udgår, idet medlemmerne kun må stemme på et af forslagene. I anden afstemningsrunde foretages afstemning mellem de 2 forslag, der har fået flest stemmer, så det, der herefter har fået absolut flertal, er udvalgt. I tredje afstemningsrunde stemmes der endelig om, hvorvidt forslaget overhovedet og evt. med kvalificeret flertal skal vedtages, eller det skal forkastes, altså i forhold til status quo. 

En anden mulighed er at gennemføre afstemningen efter eliminationsmetoden, så man ved successive afstemninger forelægger de eksisterende muligheder til indbyrdes konkurrence to og to, hvorved der i hver afstemning findes et vindende forslag og et forkastet forslag. Det forslag, der udvælges i sidste ende, skal herefter sættes til afstemning evt. med kvalificeret flertal for og imod status quo, og altså om forslaget overhovedet skal gennemføres. 

En tredje mulighed er at gennemføre afstemningen efter simultanmetoden. Konstateres det under debatten, at der er overvejende stemning for det ene forslag, kan dette forslag alene straks sættes til afstemning for eller imod status quo, og hvis forslaget får flertal, er det dermed endelig vedtaget. Metoden bør selvsagt anvendes med forsigtighed. 

En fjerde mulighed er at gennemføre afstemningen efter seriemetoden, der reelt er en udbygning af simultanmetoden, derved at man fortsætter afstemningen med de andre forslag for eller imod status quo, hvis det første forslag ikke opnåede flertal. Det er klart, at afstemningsrækkefølgen ville kunne have stor betydning.

Indholdsmæssigt forenelige (uafhængige) forslag:

Har 2 eller flere forslag efter deres indhold nok relation til hinanden, men hvor de reelt er uafhængige, så det teoretisk og praktisk er muligt at vedtage eller forkaste dem alle, kan afstemning ofte mest hensigtsmæssigt gennemføres efter tilsvarende principper som ved valg af en kandidat blandt 3 eller flere opstillede i de tilfælde, hvor valget mellem flere kandidater skal ske med simpelt absolut flertal, altså med over halvdelen af de afgivne stemmer, dvs. metoden med bundet omvalg. I første afstemningsrunde konstaterer man, hvilke 2 forslag der relativt set har fået flest stemmer, så forslaget med det mindste antal stemmer udgår, idet medlemmerne kun må stemme på et af forslagene. I anden afstemningsrunde foretages afstemning mellem de 2 forslag, der har fået flest stemmer, så det, der herefter har fået absolut flertal, er udvalgt. I tredje afstemningsrunde stemmes der endelig om, hvorvidt forslaget overhovedet og evt. med kvalificeret flertal skal vedtages, eller det skal forkastes, altså i forhold til status quo. 

Når ovennævnte afstemningsprocedure overhovedet gennemføres i stedet for blot og langt mere enkelt at behandle forslagene hver for sig, er dette fordi forslagene trods alt har relation til hinanden, nemlig om og i givet fald hvorledes man skal anvende et givent beløb til istandsættelse af ejerforeningens ejendom. Ofte vil man dog formentlig fremsætte forslagene hver for sig som indbyrdes uafhængige forslag uden indbyrdes relation. Man skal også her være opmærksom på, om forslagene adskiller sig så meget fra hinanden, at de reelt ikke vedrører samme emne, så de må betragtes som såkaldte hovedforslag, der skal overholde indkaldelsesfristerne m.v. herfor i vedtægterne, for at de overhovedet gyldigt kan behandles på generalforsamlingen. Hovedforslag, modforslag og ændringsforslag:

Fremsatte forslag betegnes efter sin form og den måde, hvorpå de er fremsat ofte som hovedforslag, modforslag og ændringsforslag. 

Hovedforslag Et hovedforslag er et selvstændigt nyt forslag om et givent emne og med en given grundtanke. Forslaget skal overholde indkaldelsesfristerne m.v. i vedtægterne, for at det kan behandles på generalforsamlingen. 

Modforslag Et modforslag er et forslag som indholdsmæssigt er uforeneligt med (alternativt til) grundtanken i hovedforslaget, hvorfor et sådant forslag typisk skal overholde indkaldelsesfristerne m.v. i vedtægterne, for at det kan behandles på generalforsamlingen.   

Ændringsforslag Et ændringsforslag er et forslag, der indholdsmæssigt er foreneligt med grundtanken i hovedforslaget og dermed betinget af, at grundtanken i hovedforslaget vedtages, men som går ud på en forbedring eller en ændring af elementer i hovedforslaget. Et ændringsforslag forudsætter et allerede fremsat hovedforslag og skal altså have tilknytning til det emne, som hovedforslaget vedrører. Ændringsforslaget kan være uforeneligt med elementer, men ikke med grundtanken i hovedforslaget, ligesom flere ændringsforslag indbyrdes kan være enten forenelige eller uforenelige. Sådanne ændringsforslag kan fremsættes på generalforsamlingen og behøver således ikke at overholde indkaldelsesfristerne m.v. i vedtægterne. Hovedforslag / modforslag Afstemningsmetoden ved afstemning mellem et hovedforslag og et eller flere modforslag, mellem flere modforslag indbyrdes og mellem flere ændringsforslag indbyrdes vil afhænge af, om disse kan betragtes som uforenelige eller forenelige forslag, jf. ovenfor. 

Hovedforslag / ændringsforslag I relation til afstemning mellem et hovedforslag og et eller flere ændringsforslag, opereres der ofte med visse principper for den rækkefølge, hvormed behandling af hovedforslag og ændringsforslag finder sted. Det antages normalt, at der først stemmes om ændringsforslaget. Vedtages dette sættes hovedforslaget herefter til afstemning i den ændrede udgave. Forkastes ændringsforslaget sættes hovedforslaget i den oprindelige udgave til afstemning. Desuden antages det normalt, at der ved afstemning om flere ændringsforslag stemmes om det mest vidtgående først. Denne hovedregel kan give anledning til vanskeligheder, når ændringsforslagene ikke vedrører målelige størrelser som f.eks. beløb, antal, perioder og lign., nemlig i afvejningen af, hvad der er det mest vidtgående. Som nævnt er disse afstemningsprincipper blot udtryk for hovedregler, der traditionelt anvendes ved afstemning mellem hovedforslag og et eller flere ændringsforslag, og der er intet der hindrer, at man anvender andre metoder, hvis disse er mere egnede til at udfinde generalforsamlingens holdning til et givent emne. Ofte giver det sig selv, hvilken afstemningsrækkefølge og hvilken afstemningsmetode, der skal anvendes, når der er foretaget en hensigtsmæssig gruppering af fremsatte ændringsforslag.