Definitioner/Ordforklaringer:

Simpelt flertal:

Et valg med simpelt flertal refererer til en afstemningsproces, hvor vinderen er den kandidat eller det forslag, der modtager flest stemmer, men ikke nødvendigvis et flertal af alle stemmer afgivet. Med andre ord, det er den kandidat eller det forslag, der får flere stemmer end nogen af de andre kandidater eller forslag, men ikke nødvendigvis mere end halvdelen af de samlede stemmer. Dette system anvendes ofte i demokratiske valg og afstemninger, især når der er flere kandidater eller forslag at vælge imellem.

Stemmeliste:

Der udarbejdes en stemmeliste med alle kandidaterne, hvor medlemmerne kan markere deres foretrukne kandidater. (3 pladser og 5 kandidater, den afgivende stemmeseddel skal indeholde 3 navne)
Forholdstalsvalg: når der er flere kandidater til flere pladser. Stemmerne tælles, og pladserne fordeles i forhold til kandidaternes relative styrke.

Valg:

Ved valg skal der ske besættelse af en eller flere poster, og man kan ikke falde tilbage på status quo (f. eks. i form af genvalg af den afgående kandidat), når der ikke er absolut flertal for en kandidat (f. eks. en ny kandidat). 

Hovedreglen er derfor, at relativt flertal (altså flere stemmer end nogen anden af de foreliggende muligheder) er tilstrækkelig ved valg, og at man ved stemmelighed foretager lodtrækning. 

Valg mellem flere til en post, f. eks. formandsposten, revisor eller administrator. 

Er der kun 2 kandidater / forslag til en post må afgørelsen træffes ved simpelt absolut flertal og i tilfælde af stemmelighed herefter typisk ved lodtrækning.   

Er der flere end 2 kandidater / forslag til samme post må afgørelsen normalt træffes ved simpelt relativt flertal, så medlemmerne kun stemmer på en af kandidaterne, hvorefter den, der har fået flest stemmer, er valgt, uanset vedkommende ikke har fået over halvdelen af de afgivne stemmer. 

Hvis der i sjældne tilfælde i vedtægterne (eller i en forretningsorden) måtte være bestemmelser, der kræver, at valget mellem flere kandidater skal ske med simpelt absolut flertal, altså med over halvdelen af de afgivne stemmer, må valget til tider gennemføres i flere valgrunder, hvis det ikke er muligt evt. via et omvalg at nå det krævede resultat. Normalt bør man i så fald foretage et såkaldt bundet omvalg, hvor man i første valgrunde konstaterer, hvem der relativt set har fået flest stemmer og dernæst foretager omvalg mellem de 2 kandidater, der har fået flest stemmer, så den, der herefter har absolut flertal, er valgt. 

Valg af flere kandidater samtidig, f. eks. flere bestyrelsesmedlemmer 

Når der er opstillet flere kandidater, end der er poster, der skal besættes, foretages valget normalt efter den såkaldte bunkemetode. Efter denne metode må og skal medlemmerne stemme på det antal kandidater, der skal vælges, og når valget er gennemført, konstateres det, hvem af kandidaterne, der har fået flest stemmer, og disse pågældende er herefter valgt med simpelt relativt flertal. Der må højst stemmes på det antal kandidater, der skal vælges. Det kan variere, om man kan undlade at skulle stemme på dette antal, og om man altså kan nøjes med at stemme på færre antal kandidater, end der faktisk skal vælges. Dette må afklares før afstemningen.

Beslutninger om fremsatte forslag 

Man må anvende den fremgangsmåde, der i den konkrete situation er bedst egnet til at finde, hvilken opfattelse, der er absolut flertal for på generalforsamlingen (altså over halvdelen af stemmerne). Relativt flertal er ikke tilstrækkeligt for at ændre en bestående tilstand, status quo, som man altid må falde tilbage på, hvis der ikke er absolut flertal, herunder hvis der er stemmelighed. 

Vedtagelser i relation til forslag er derfor væsentlig og principielt forskellige fra personvalg og andre valg. Intet forslag kan vedtages uden at det på et tidspunkt i afstemningsforløbet han konkurreret med status quo og fået absolut flertal for sig. 

Afstemning om et forslag:

Er der kun fremsat et forslag, foretages der afstemning, der går ud på vedtagelse eller forkastelse af forslaget, altså ja eller nej til forslaget i konkurrence med status quo. Hvis forslaget får flere stemmer for end imod, er det vedtaget (med simpelt absolut flertal, idet der erindres om, at der i visse situationer kan være krav om kvalificeret flertal under den ene eller anden form), ellers er det forkastet og dermed bortfaldet. Står stemmerne lige er forslaget som nævnt forkastet, da det ikke har opnået (absolut) flertal. 

Afstemning om flere forslag Når der skal stemmes om 2 eller flere forslag vedr. samme emne:

Der er 3 eller flere muligheder inklusive status quo. De typisk anvendte afstemningsmetoder er simultanmetoden, seriemetoden og eliminationsmetoden eller en analogi af metoden med bundet omvalg. 

Når der er fremsat flere forslag vedr. samme emne afhænger valget af afstemningsmetode herefter typisk af, hvorledes forslagene forholder sig til hinanden. I relation til forslagenes indhold vil der kunne sondres mellem uforenelige (alternative) forslag og forenelige men uafhængige forslag. 

Sondringen mellem indholdsmæssigt uforenelige og forenelige forslag går på, om forslagene forholder sig sådan til hinanden, at der skal foretages et valg mellem to muligheder, der gensidigt udelukker hinanden (uforenelige), eller om der er mulighed for både at vedtage et af dem og at vedtage dem begge (forenelige). 

I relation til den form, hvorunder forslagene er stillet, vil der kunne sondres mellem hovedforslag, modforslag og ændringsforslag, der indbyrdes kan være indholdsmæssigt såvel uforenelige som forenelige. 

Sondringen mellem hovedforslag, modforslag og ændringsforslag går mest på, at der normalt antages at gælde visse principper for afstemningsrækkefølgen mellem hovedforslag og ændringsforslag.

Indholdsmæssigt uforenelige (alternative) forslag:

Der er altså tale om en situation, hvor forslagene efter deres indhold er uforenelige (alternative), så de gensidigt udelukker hinanden, hvorved kun (højst) et af dem kan vedtages. Indbyrdes uforenelige forslag kan adskille sig så meget fra hinanden, at de reelt ikke vedrører samme emne, så de i relation til indkaldelse og dagsorden må betragtes som såkaldte hovedforslag. Dette medfører, at forslagene skal overholde fristerne m.v. herfor i vedtægterne, og at forslagene typisk skal fremgå af indkaldelsen og være medudsendt, for at de overhovedet gyldigt kan behandles på generalforsamlingen. 

Det er derfor ikke muligt på generalforsamlingen at fremsætte modforslag eller ændringsforslag af denne karakter.

(indbyrdes uforenelige) forslag:

Er der kun fremsat 2 (indbyrdes uforenelige) forslag, stemmes der typisk efter eliminationsmetoden. Der stemmes således først om, hvilket af de 2 forslag der i givet fald foretrækkes, og det forslag, der herefter har fået flertal (simpelt absolut flertal), bringes dernæst til endelig afstemning, altså vedtagelse eller forkastelse i forhold til status quo. 

Er der i vedtægterne krav om, at forslaget kun kan vedtages med kvalificeret (absolut) flertal, f. eks. med flertal af de afgivne stemmer, kan valget mellem de 2 forslag først afgøres med simpelt flertal, og det forslag, der herefter har fået flertal (simpelt absolut flertal), bringes dernæst til endelig afstemning, altså vedtagelse eller forkastelse i forhold til status quo, idet der til vedtagelse kræves kvalificeret (absolut) flertal.

(indbyrdes uforenelige) forslag:

Er forslagene efter deres indhold uforenelige (alternative), jf. ovenfor, og er der f.eks. fremsat 3 (indbyrdes uforenelige) forslag, kan afstemning ofte mest hensigtsmæssigt gennemføres efter tilsvarende principper ì som ved valg af en kandidat blandt 3 opstillede i de tilfælde, hvor valget mellem flere kandidater skal ske med simpelt absolut flertal, altså med over halvdelen af de afgivne stemmer, dvs. metoden med bundet omvalg. I første afstemningsrunde konstaterer man, hvilke 2 forslag der relativt set har fået flest stemmer, så forslaget med det mindste antal stemmer udgår, idet medlemmerne kun må stemme på et af forslagene. I anden afstemningsrunde foretages afstemning mellem de 2 forslag, der har fået flest stemmer, så det, der herefter har fået absolut flertal, er udvalgt. I tredje afstemningsrunde stemmes der endelig om, hvorvidt forslaget overhovedet og evt. med kvalificeret flertal skal vedtages, eller det skal forkastes, altså i forhold til status quo. 

En anden mulighed er at gennemføre afstemningen efter eliminationsmetoden, så man ved successive afstemninger forelægger de eksisterende muligheder til indbyrdes konkurrence to og to, hvorved der i hver afstemning findes et vindende forslag og et forkastet forslag. Det forslag, der udvælges i sidste ende, skal herefter sættes til afstemning evt. med kvalificeret flertal for og imod status quo, og altså om forslaget overhovedet skal gennemføres. 

En tredje mulighed er at gennemføre afstemningen efter simultanmetoden. Konstateres det under debatten, at der er overvejende stemning for det ene forslag, kan dette forslag alene straks sættes til afstemning for eller imod status quo, og hvis forslaget får flertal, er det dermed endelig vedtaget. Metoden bør selvsagt anvendes med forsigtighed. 

En fjerde mulighed er at gennemføre afstemningen efter seriemetoden, der reelt er en udbygning af simultanmetoden, derved at man fortsætter afstemningen med de andre forslag for eller imod status quo, hvis det første forslag ikke opnåede flertal. Det er klart, at afstemningsrækkefølgen ville kunne have stor betydning.

Indholdsmæssigt forenelige (uafhængige) forslag:

Har 2 eller flere forslag efter deres indhold nok relation til hinanden, men hvor de reelt er uafhængige, så det teoretisk og praktisk er muligt at vedtage eller forkaste dem alle, kan afstemning ofte mest hensigtsmæssigt gennemføres efter tilsvarende principper som ved valg af en kandidat blandt 3 eller flere opstillede i de tilfælde, hvor valget mellem flere kandidater skal ske med simpelt absolut flertal, altså med over halvdelen af de afgivne stemmer, dvs. metoden med bundet omvalg. I første afstemningsrunde konstaterer man, hvilke 2 forslag der relativt set har fået flest stemmer, så forslaget med det mindste antal stemmer udgår, idet medlemmerne kun må stemme på et af forslagene. I anden afstemningsrunde foretages afstemning mellem de 2 forslag, der har fået flest stemmer, så det, der herefter har fået absolut flertal, er udvalgt. I tredje afstemningsrunde stemmes der endelig om, hvorvidt forslaget overhovedet og evt. med kvalificeret flertal skal vedtages, eller det skal forkastes, altså i forhold til status quo. 

Når ovennævnte afstemningsprocedure overhovedet gennemføres i stedet for blot og langt mere enkelt at behandle forslagene hver for sig, er dette fordi forslagene trods alt har relation til hinanden, nemlig om og i givet fald hvorledes man skal anvende et givent beløb til istandsættelse af ejerforeningens ejendom. Ofte vil man dog formentlig fremsætte forslagene hver for sig som indbyrdes uafhængige forslag uden indbyrdes relation. Man skal også her være opmærksom på, om forslagene adskiller sig så meget fra hinanden, at de reelt ikke vedrører samme emne, så de må betragtes som såkaldte hovedforslag, der skal overholde indkaldelsesfristerne m.v. herfor i vedtægterne, for at de overhovedet gyldigt kan behandles på generalforsamlingen. Hovedforslag, modforslag og ændringsforslag:

Fremsatte forslag betegnes efter sin form og den måde, hvorpå de er fremsat ofte som hovedforslag, modforslag og ændringsforslag. 

Hovedforslag Et hovedforslag er et selvstændigt nyt forslag om et givent emne og med en given grundtanke. Forslaget skal overholde indkaldelsesfristerne m.v. i vedtægterne, for at det kan behandles på generalforsamlingen. 

Modforslag Et modforslag er et forslag som indholdsmæssigt er uforeneligt med (alternativt til) grundtanken i hovedforslaget, hvorfor et sådant forslag typisk skal overholde indkaldelsesfristerne m.v. i vedtægterne, for at det kan behandles på generalforsamlingen.   

Ændringsforslag Et ændringsforslag er et forslag, der indholdsmæssigt er foreneligt med grundtanken i hovedforslaget og dermed betinget af, at grundtanken i hovedforslaget vedtages, men som går ud på en forbedring eller en ændring af elementer i hovedforslaget. Et ændringsforslag forudsætter et allerede fremsat hovedforslag og skal altså have tilknytning til det emne, som hovedforslaget vedrører. Ændringsforslaget kan være uforeneligt med elementer, men ikke med grundtanken i hovedforslaget, ligesom flere ændringsforslag indbyrdes kan være enten forenelige eller uforenelige. Sådanne ændringsforslag kan fremsættes på generalforsamlingen og behøver således ikke at overholde indkaldelsesfristerne m.v. i vedtægterne. Hovedforslag / modforslag Afstemningsmetoden ved afstemning mellem et hovedforslag og et eller flere modforslag, mellem flere modforslag indbyrdes og mellem flere ændringsforslag indbyrdes vil afhænge af, om disse kan betragtes som uforenelige eller forenelige forslag, jf. ovenfor. 

Hovedforslag / ændringsforslag I relation til afstemning mellem et hovedforslag og et eller flere ændringsforslag, opereres der ofte med visse principper for den rækkefølge, hvormed behandling af hovedforslag og ændringsforslag finder sted. Det antages normalt, at der først stemmes om ændringsforslaget. Vedtages dette sættes hovedforslaget herefter til afstemning i den ændrede udgave. Forkastes ændringsforslaget sættes hovedforslaget i den oprindelige udgave til afstemning. Desuden antages det normalt, at der ved afstemning om flere ændringsforslag stemmes om det mest vidtgående først. Denne hovedregel kan give anledning til vanskeligheder, når ændringsforslagene ikke vedrører målelige størrelser som f.eks. beløb, antal, perioder og lign., nemlig i afvejningen af, hvad der er det mest vidtgående. Som nævnt er disse afstemningsprincipper blot udtryk for hovedregler, der traditionelt anvendes ved afstemning mellem hovedforslag og et eller flere ændringsforslag, og der er intet der hindrer, at man anvender andre metoder, hvis disse er mere egnede til at udfinde generalforsamlingens holdning til et givent emne. Ofte giver det sig selv, hvilken afstemningsrækkefølge og hvilken afstemningsmetode, der skal anvendes, når der er foretaget en hensigtsmæssig gruppering af fremsatte ændringsforslag.