Nyhedsbrev

09-07-2020 17:37:43 af svend.isling@sjf.dk

Arbejdsdag

Giv din forening en hjælpende hånd

Mosehuset har brug for dig! den 18. juli 2020 kl. 08:00

Foreningens herlige tilholdssted, Mosehuset, har brug for en hjælpende hånd, så vi kan bibeholde et dejligt og velfungerende klubhus. Både ude og inde trænger der til en ordentlig oprydning og rengøring for at få vedligeholdt vores inventar og lokaler med maling og mindre reparationer.

Så kan du være frisk med kost, pensel, hammer eller affaldssæk, så mød op til en halv dag med praktisk samvær med dine ”med-foreningsmedlemmer” – det vil være til stor gavn og glæde for os alle, lang tid fremover.

Mosehuset er jo omdrejningspunktet for mange af vores aktiviteter og arrangementer. Blandt andet ”Mosetræffet” til september, der er en årlig tilbagevendende begivenhed, vil vi gerne være klar til. Her tager vi imod flere hundrede børn og forældre med bl.a. bueskydning og slagtning af dådyr.

 

Plan:
Morgenmad 08:00 - 09:00
Diverse arbejder 09:00 - 13:00
Frokost 13:00 - 14:00
Efter 14:00 fri leg

Du kan tilmelde dig HER

 

OBS!
I forbindelse med arrangementet "Mosetræf" har vi også behov for nogle frivillige hjælpere.
Hvis det er noget for dig så send en mail til olejervin@gmail.com. 
Der er tale om dagene:
  • 25. august 19:30 planlægningsmøde.
  • 12. september 13:00 forberedelsesmøde.
  • 13. september 08:00 Mosetræf dag. 
Vi mangler hjælpere til alle datoer, så kan du en eller flere dage så send en mail til Ole,

eller tilmeld dig på hjemmesiden via dette link HER