FM i jagthornsblæsning 2024.

Jagthornsmesterskabet finder i år sted lørdag den 25. maj 2024 på Kastellet.  

Gl. Hovedvagt
Kastellet 1
2100 København Ø

Danmarks Jægerforbunds Jagthornsudvalg byder i samarbejde med Storkøbenhavns Jagtforening velkommen til forbundsmesterskabet i jagthornsblæsning 2024.  

Tilskuere er meget velkomne 

Fri entré.

DJ’s forbundsmesterskaber i jagthorn afvikles traditionelt i klassiske rammer, hvor man fornemmer historiens vingesus. Det bliver også tilfældet i 2024, hvor Storkøbenhavns Jagtforening er vært for arrangementet, der afvikles på det smukke fort Kastellet midt i København.  – Jeg fik ideen en dag, hvor jeg gik tur på Kastellet, og kommandøren har lige fra starten været meget imødekommende over for arrangementet, fortæller Ole Jervin fra Storkøbenhavns Jagtforening. Arrangementet var egentlig planlagt til maj 2020, men kort forinden rullede covid-19-epidemien som bekendt ind over landet, og mesterskabet måtte aflyses. På grund af arbejde med oversvømmelsessikring var det dengang ikke muligt at bruge kirkepladsen, men det arbejde er i mellemtiden afsluttet, så mesterskabet alligevel kan foregå på den grusbelagte plads foran kirken. Foruden jagthornsblæsning vil der være forskellige boder og mulighed for at købe en fadøl.

Velkommen til Kastellet

Et af Nordeuropas fineste og bedst bevarede fæstningsværker, beliggende i København.

Det blev oprindeligt bygget i begyndelsen af 1600-tallet af kong Christian IV som en del af byens forsvarsværker. Kastellet er en velbevaret stjerneformet fæstning og er kendt for sine imponerende volde, porte og bygninger.

I dag fungerer det stadig som militært område, men det er også åbent for offentligheden at besøge og udforske.

Det er et populært sted for rekreation og sightseeing på grund af dets historiske betydning og smukke omgivelser. 

Kastellet er samtidig en smuk kulturperle og en fredelig grøn oase – lige midt i den travle storby. 

Brug af Kastellet

Kastellet er et militært område med begrænset offentlig adgang. Kastellet er åbent for offentligheden, men det er det først og fremmest en militær arbejdsplads.


Har du efter at have læst ovenstående lyst til at være frivillig hjælper til arrangementet så følg dette:

Link - http://sjf.dk/arrangementer.asp#1353

for yderligere oplysninger og tilmelding