Her kan du finde artikler som f.eks. nyheder, arrangementer, referater etc.

Udstationeret to år for firmaet i USA, nærmere betegnet Stamford, Conneticut, den grønne stat. Familien var med, hustru og to skolesøgende børn.Mine fritidsinteresser er jagt og fiskeri. Min primære jagtinteresse er riffeljagt i Sverige, da jeg har sommerhus i Sverige, og er medlem af et lille jagtlag.

***

Firmaet havde en lille 23’ Scout fuldblods fiske jolle med en 225hk out board engine i røven, med al benzin betalt, så det var jo det rene paradis. Det første der skulle gøres, var at tage et certifikat til at sejle sådan en jolle, og blive godkendt til at måtte sejle firma-jollen.

Alt gik fint, og har haft mange gode ture på Long Island Sound.

Jagten, der er min primære interesse, var ikke sådan lige til. Riffeljagt er udelukket i Stamford området, grundet boligtætheden. Hagljagt er heller ikke nemt af samme årsag. Det giver kun mulighed for buejagt, hvilket jeg altid har betragtet som noget af den ypperligste jagt der kan udøves. Da jeg havde en kollega der var bue- og fuglejæger, delte vi mange erfaringer og historier. Jeg tilmeldte mig til et af statens gratis bue kurser, som resulterede i et certifikat. Jeg var dermed godkendt til at måtte gå på jagt med bue i staten Conneticut. Jeg fik handlet en masse udstyr hos Cabelas, både i deres netbutik og i deres fysiske butik i Hartford, og den er STOR. De har et kunstigt bjerg i midten med udstoppet dyr, puma, bjørn, bjerggeder, kalkun, whitetail etc., og så hænger der lige en lille 1:1 sportsflyver ned fra loftet. Der er alt fra camping, fiskeri til jagt og lidt møbler.

Jeg fik min bue, og begyndte at træne i min kollegas have, efter jagt sæsonen var startet i 2016. Jeg havde meget svært ved at finde et sted at gå på jagt. Man skulle i princippet gå fra dør til dør og spørge om lov til gå på jagt med bue på deres jord. Størrelsen på jorden behøver ikke at være størrend et par acers, en størrelse de fleste husejere har. Det skal dertil siges at der er umådeligt mange løvtræer i Stamford området, og folk er meget ømme omkring deres træer. Jeg kunne ikke tage mig sammen til at gå rundt og spørge vildt fremmede mennesker om lov til at jage på deres jord. Kulturen er noget anderledes end vi er vant til. Pludselig en dag kom min kollega og sagde han havde noget buejagt hos en mand, nord for Stamford, som han ikke benyttede. Det var et stykke inde i sæsonen. Vi kørte ud til manden, som var meget venlig, og som gav mig skriftlig tilladelse til at jage på hans fire acers (16000m²), der mest er skov. Jeg var på det tidspunkt meget usikker på mine evner til at ramme, da jeg ikke kunne indskyde min bue rigtigt. Min kollega havde allerede en stige liggende på stedet, så min nyindkøbte to-mands stige var overflødig. Jeg sad mange dage med whitetails under mig, uden skudafgivelse, jeg var for usikker på mine evner til at kunne afgive et sikkert og præcist skud. Der var også mange dage uden vildt. Resten af sæsonen gik uden nedlagt vildt, men fik mange timer til at nyde synet af whitetails, vaskebjørn, coyote og andre smådyr og fugle i skoven. De har også nogle fantastisk flotte fugle. Min jagt lå få yards fra statsgrænsen til New York, og en dag da jeg kørte med min datter og skulle fylde majs i min hjemmelavet foderautomat, kom vi ind over grænsen og tilbage igen. Der så vi en butik med bla. et dansk flag. Vi stoppede for at spørge til det danske flag, og så emballage til Morsø brændeovne. Ejeren hedder Niels, og ejer et firma der sælger brændeovne og pejse, men var på ferie da vi kom forbi. Niels er dansker som kom til USA som 16-årig, og har jagt som fritidsinteresse.Efter et par besøg lykkes det endelig at skabe kontakt til Niels og vi mødtes. Efterfølgende har vi tilbragt mange timer sammen, både med familien, og været på nogle fasanjagter på Niels’ jagt, 2 timers kørsel nord på. Jeg kunne låne et 12-gauge haglgevær af min kollega. Men inden da, manglede jeg at få en tilladelse til at gå på jagt med skydevåben. Det er en lille side historie for sig selv at få denne tilladelse. Jeg havde "kun” bue certifikatet, men manglede våben tilladelsen. Det så ud til jeg skulle deltage i et gratis våben sikkerheds kursus, der altid er overtegnet. Nå men, jeg printede et dokument ud fra Naturstyrelsens hjemmeside, på engelsk, der var bevis på jeg havde bestået den danske jagt eksamen, og gik med min kollega til "kommune kontoret” i Stamford CT.Dokumentet blev afvist med den begrundelse at der manglede stempler og underskrifter fra to embedsfolk, og der stod ikke jeg havde gennemført en "Field test” - surt show. Jeg kontaktede så Naturstyrelsen for at spørge om stempler og underskrifter. Det var ikke noget problem, jeg sendte dokumentet, og fik det så tilbage igen, med to stempler og underskrifter, en fra Hassan, og en fra Ahmad. Og her var Donald Trump lige kommet på banen...haha. Men der manglede stadig en sætning med jeg havde bestået en "Field test". Min nye ven, Niels, blev min redningsmand. Han kender dem på det lille lokale rådhus i Pound Ridge NY, meget tæt på min jagt. Vi kørte derhen og jeg fremlagde mit danske jagttegnsnummer. Dokumentet fra Naturstyrelsen jeg havde printet, var de ikke særlig interesseret i. Jeg fik dermed tilladelse til jagt med våben i staten New York, mod betaling $100 som "non resident”. Al right, so far, so Good. Så blev jeg anbefalet af min kollega at tage til en fiskegrejforretning, der håndtere jagt og fiskelicenser i CT. Kom ind og spurgte om de håndterede licenser til jagt, og det gjorde de. Jeg fremlagde mine dokumenter, men ekspedienten ville kun se min NY licens. Hvis jeg havde våbenlicens i en stat, kunne jag få i alle stater, sagde han. Det var så en sandhed med modifikationer. Og vupti, så fik jeg min CT våben licens. Alle certifikater har man for livet, det er kun hvis du skal på jagt, eller fiske, du skal betale for hvad du skal det pågældende år. Sommeren 2017 gik med nogle fine fisketure på sundet, jævnlig påfyldning af majs, og tømning af vildt kameraet.

Jeg havde nogle forretningsrejser til nogle af firmaets kontorer rundt om i Nord- og Sydamerika, bla. Houston, Texas. Har et par kollegaer der går på riffeljagt der. Jeg spurgte ind til om der var mulighed for at komme med ud på jagt på et tidspunkt. Og pludselig opstod der en mulighed, på et af mine besøg. Det blev noget grisejagt på "federal hogs", nogle der er mange af i Texas. Jeg måtte skynde mig at få licens til jagt med skydevåben i Texas online, men det var ikke noget problem, da jeg allerede havde min NY og CT licens. Og det er altid ca.2-3 gange dyre som non-recident end en lokal licens hvor du bor. Vi tog afsted fredag ved middagstid, og kørte ca. 4 timer nord på. Der blev provianteret hjorte foder og spist på vejen, og langt om længe ankom vi til lejeren, der bestod af 3-4 store campingvogne, der kunne udvides på hver side - fine forehold. Så kørte vi ud på ATV med lad og tag, til nogle af de mange foderpladser de havde, for at fylde foder og majs op. Ved mørkets frembrud fik jeg stukket en M1 Karabin Cal .30 i hånden, også lokalt kaldet for en Ranch Rifle, for nu skulle vi ud efter svin. Vi faldt over en pungrotte (Opossum), som jeg skulle skyde til, men missede.

Der var ingen svin den aften, så vi smuttede i køjen ved midnat. Jeg syntes dog det var lidt tidligt. Næste dag opdagede jeg at riflen havde løs kærv, så det var ikke let at ramme noget som helst. Vi fik sat sigtet fast og prøveskudt, og kørte så lige en runde ved middagstid, for at se efter gris. Og minsandten om der ikke var nogle grise ved en foderplads. Vi stoppede, jeg sprang ud af ATV'en, lagde an på en lille gris på 10 meter, og afgav et skud. Den faldt i knaldet.

Min hjemrejse var fastsat til 1. december, så da jagt sæsonen starter 15. september, og jeg ikke havde nedlagt noget vildt for bue endnu, følte jeg mig lidt presset. Jeg ville forfærdeligt gerne prøve at nedlægge et stykke vildt med bue. Inden da, havde jeg lagt nogle timer på indskydning og træning. Jeg havde også studeret whitetail kald på YouTube, og fandt ud af at mit vildsvinekald mindede utroligt meget om et whitetail kald. Jeg trænede med kaldet, godt hjulpet af YouTube. Morgenen kom hvor der kom en då inden for skudhold, efter at have fulgt den i lang tid. Jeg havde faktisk kaldt den ind med mit vildsvinekald. Da den stod under mig, kunne jeg høre den prøvede at besvare mit kald. En meget spændende oplevelse. Jeg havde rejst mig fra sædet et stykke tid før dåen kom helt ind. Da afstanden var god, ca. 15-20m, spændte jeg buen og ventede til det rette øjeblik. Jeg gav en lyd, for at få dåen til at stå stille, og slap pilen mod en bredside. Pilen sad godt, et gennemskud på lungerne. Dåen løb ca. 30-40m for så at stanse op, og efterfølgende lægge sig. Jeg måtte ringe til Niels, for at få hjælp med at tage et billede, og få dåen i bilen.

Et par dage efter fik jeg også en kalv. Fantastisk kød på grillen. Senere fik jeg også kaldt en buk ind, der faktisk var på vej væk fra mig. På det tidspunkt havde jeg sendt alt mit udstyr til DK, og lånt min kollegas armbrøst. Fik afgivet et skud, traf bukken som løb, og den efterfølgende eftersøgning gav desværre intet resultat. De lokale ser ikke det som et problem, men jeg havde det ret skidt ved situationen. Coyotes tager det vildt der ikke findes. Eller der er en anden der tager den. Jeg tog ud to gange for at lede efter den uden resultat, desværre. Man bruger ikke sweisshunde der. Det har været en kæmpe oplevelse, og privilegie at få lov til at nedlægge en whitetail for bue. Jeg håber at kunne komme på besøg en gang i fremtiden. Nu er jeg tilbage i Danmark, og i SJF. Glæder mig til igen at kunne deltage i diverse arrangementer og regulering som tidligere.

Indskydning af riffel

Artikel og billeder lånt fra

Af Rolf Hagstrøm

Indskyd jævnligt.

Indskydning bør foretages jævnligt, og SKAL ske hver gang man skifter ammunition, eller våbnet har fået et slag eller andre hårde påvirkninger. Indskydning er ikke træning og kan ikke erstatte træning. På jagt vil man altid skulle skyde under andre (sværere) forhold end ved indskydningen. Indskyd med den ammunition Du skal bruge til jagt. Forskellig ammunition har næsten altid forskellig træfpunkt, det gælder både i højden og til siderne.

Før indskydningen.

Kikkerten og montagen skal sidde fast. Piben må ikke røre ved forskæftet: Prøv at trække et stykke papir ned imellem pibe og forskæfte. Papiret skal frit kunne føres helt ned til den forreste skrue i låsestolen.

Siddende indskydning.

Brug en stabil skydebænk eller et solidt bord. Rekylen føles svagere i forhold til den liggende skydestilling. Derfor er den siddende skydestilling især god når der skal indskydes med kraftige patroner og lette rifler.

Liggende indskydning.

Lig på et plant underlag, eventuelt svagt skrånende. Sørg for at kroppen er afslappet ved skudafgivelse. Pas på øjenbrynet. Især når man ligger ned har man en tendens til at få hovedet for tæt på kikkerten. Rekylen vil rykke riflen bagud samtidig med at den svinger op.

Skuddet.

Placer fingeren så aftrækkeren ligger midt på det yderste led. Pegefingeren må ikke røre siden af riflen. Tag nogle dybe indåndinger og pust halvt ud. Klem forsigtig på aftrækkeren og øg presset langsomt. Skuddet skal gå, uden Du ved hvornår. Du må ikke rykke skuddet af. Når Du har afgivet det første skud, skal sigtet ligge omtrent samme sted som da Du skød. Hvis sigtet forandrer sig, skal Du ændre på Din skydestilling.

Underlag til forskæfte.

Læg aldrig forskæftet på et hårdt underlag. Du kan lægge din forreste hånd imellem underlaget og forskæftet eller bruge noget andet blødt, men dog fast som underlag. For eksempel en sandsæk, en rygsæk med tøj i eller en frontrest. Piben må ikke røre underlaget, den skal lægge helt fri. Hold ikke på piben, den skal kunne svinge frit.

Underlag til skæfte.

Det er en fordel hvis du bruger et underlag til skæftet; en sandsæk eller et stykke sammenrullet gulvtæppe. På den måde vil det være muligt at ændre højden på sigtet ved at flytte underlaget frem og tilbage. Hvis du har en kraftig pibe eller et rekylsvagt våben, kan du placere den forreste hånd knyttet under aftrækkerhånden og bruge den knyttede hånd til at regulere højden.

Indskydning

Der findes et utal af forskellige skiver til brug for indskydning. Det vigtigste er, at skiven har en tydelig markering.

Skyd 3 skud.

Skyd altid mindst 3 skud af gangen. Hvis Du skyder færre, kan Du ikke finde middeltræfpunktet. Stil på kikkerten og skyd 3 skud igen. Stilleskruen oven på kikkerten bruges til at stille træfpunktet op og ned. Stilleskruen på siden flytter træfpunktet sidelæns. Stil enten højden eller siden, inden du skyder igen, aldrig begge dele. Hvis Du stiller på begge dele, kan det være svært at se ændringen. Dine skudgrupper bør ikke være større end 4-5cm, hvis de er større, så prøv en anden ammunition. Ikke alle rifler skyder godt med al ammunition, alternativt må du have checket din montage, kikkert og riffel.

Afstanden.

Til jagt i Danmark vil det være hensigtsmæssigt at skyde riflen ind således, at middeltræfpunktet (alt efter kaliber) sidder 2 til 4 cm. for højt på 100 meters afstand. Så vil træfpunktet og sigtelinien falde sammen på 170-190m. Ballistiktabellen anviser de nøjagtige værdier for den enkelte kaliber. Hvis Du indskyder Din riffel på denne måde, så betyder det i praksis, at Du kan sigte lige på til alle mål ud til en afstand på op til 210-230m. Du slipper for at skulle korrigere sigtet.

Kliktesten afslører om kikkertens indre dele fungerer som de skal.

Fejl.

Der kan være mange grunde til at man ikke kan få indskydningen til fungere. De mest almindelige årsager er, at piben rører ved forskæftet, at montagen ikke er god nok eller løs samt at kikkerten ikke holder sigtet. Kliktesten er en af de sikreste metoder til at undersøge, om kikkert og montage fungerer optimal.

Kliktesten.

Gennemføres med samme ammunitionstype fra en god og stabil skydestilling. Der sigtes hele tiden på det samme sted på skiven. Skyd 3 skud, stil 10 klik til venstre og skyd 3 skud, stil 10 klik op og skyd 3 skud, stil 10 klik til højre og skyd 3 skud, stil 10 klik ned og skyd 3 skud. Nu skal de første 3 skud og de sidste 3 skud sidde oven i hinanden. Hvis de første og sidste skud ikke sidder samme sted er der noget galt. Du må i gang med at finde fejlen, og kan Du ikke selv udbedre den, må riflen en tur på værksted.

Forskellig ammunition rammer forskelligt.

Selvom kuglerne ligner hinanden og har samme vægt, er der ingen sikkerhed for, at de træffer ens. Der kan være endda temmelig stor forskel på træfpunktet – både i højden og til siden – fra den ene type af ammunition til den anden.

Klik.

På de fleste europæiske sigtekikkerter flytter et klik, 1cm på 100m = 2cm på 200m. På amerikanske kikkerter er et klik lig med ½ inch (tomme) på 100 yard. Det svarer til knap 7mm på 100m.

Piben.

Riffelpiben skal kunne svinge helt frit under selve skuddet. Derfor er det vigtigt – og afgørende for præcisionen – at der ikke er noget der rører ved piben, når der skydes. Det vil sige, at der skal være luft mellem piben og forskæftet. Man skal kunne trække et stykke papir mellem piben og forskæftet, helt ned til den forreste skrue, der som regel sidder lige foran aftrækkerbøjlen. Af samme grund må piben heller ikke røre ved underlaget, når man indskyder – eller ved grene og andre hårde sager, når man skyder på jagt.

Varm pibe.

Når piben bliver varm vil træfpunktet flytte sig. Mere eller mindre udtalt fra det ene våben til det andet. Skudserier på over seks skud vil være tydeligt påvirket af pibens varmepåvirkning.

Lodret.

Riflen skal altid ligge helt lodret under indskydningen – og under al anden form for skydning. Hvis riflen kæntres blot en lille smule, vil det få afgørende indflydelse på træfpunktet. Træfpunktet vil flytte sig, fordi sigtelinien og projektilbanen ikke skærer hinanden, når riflen kæntres.

Skydeskiver.

En hvilken som helst form for skive kan benyttes til indskydning. Bare den er til at holde styr på og har en tydelig markering, man kan få øje på i kikkerten. Jo højere forstørrelse man anvender på kikkerten under indskydningen, jo mere præcist kan man gøre jobbet.

Rolf Hagstrøm i sit rette element, omgivet af ammunition.

Rolf Hagstrøm er riffelinstruktør, og en af de rutinerede skydeledere på Storkøbenhavns Jagtforenings skydebaner på Amager. Rolf Hagstrøm skyder omkring 3.000 skud om året og benytter en Blaser R 93 til såvel konkurrencer og jagt. På skydebanen og til konkurrencerne anvender han kaliber 6,5x55 mens det på jagt er kaliber .338 der er Rolfs foretrukne valg.

SJF novenber 2017

SJF december 2017

SJF januar 2018

Sæsonens sidste vildsvinejagt og hvilken tur..

Fantastisk selskab og humøret var højt fra start og til slut.

af Bente Post-Pedersen, bente.post@sjf.dk

En god måde, at blive bedre til at skyde med jagtriffel på er at begynde at skyde jagtfeltskydning. Jagtfeltskydning er en riffel diciplin, hvor der skydes på skiver med vildtmotiv. Skiverne er placeret på forskellige afstande mellem 20m og 300m. Selve skydningen foregår i terrænet, og hvor der er placeret 5-8 poster, hvor der på hver post er 2 skiver der skal skydes på, de kan være placeret på forskellige afstande. På posten er der instruktion om skydestilling, skydetid og antal skud der skal afgives til målene. Når man kommer til en post er er det altid en god ide at lytte til instruktionen, så man er klar over hvilke kommandoer der afgives, om ladning er en del af skydetiden, og placering af træfområderne på vildtskiven.

Udover udfordringen med skud på forskellige distancer, så skal man også skyde i forskellige skydestillinger ved brug af de forskellige hjælpemidler. Dette kan for eksempel være siddende skydestilling med skydestok.

Jægerforbundet afholder forbundsmesterskab på Ulfborg Skyttecenter, hvor der skydes i Damerække, Jægerrække, Veteran række(+60), samt Mesterrække. For at kunne deltage i forbundsmesterskabet skal man kvalificere sig ved udtagelseskydning der afholdes i den Kreds hvor du har bopæl. Regler for Jægerforbundets jagtfelt skydning kan findes på: http://www.jaegerforbundet.dk/vaben/jagtri ffel/konkurrencediscipliner-og-regler.

For at komme igang med jagtfeltskydning, så er det vigtigt at tilmelde sig til de få jagtfeltskydninger, der afholdes på Sjælland. Jægerforbundet holder udtagelsesskydning i Kreds 6 og Kreds 7, herudover er der et par enkelte jagtforeninger der arrangere en jagtfeltskydning i løbet af foråret. Hvis man bare har lyst til at prøve hvad jagtfeltskydning er, så er der mulighed for at stille op udenfor konkurrence ved Jægerforbundets udtagelsesskydninger.

Skiverne

Skiverne er altid stillet op ved posten, så skytten har mulighed for at se skiven og træfområdet tæt på. Der findes mange forskellige skiver med meget varierende motiver og størrelse på træfområderne. Det du skal huske ved feltskydningen er at kigge godt på skiverne, og finde udaf hvor du vil sigte på skiven. Du kan ikke være sikker på, at du kan se linierne i træfområdet når du skal til at skyde.

Skud afstand

En af de gode ting ved at få mulighed for at skyde på forskellige afstande, er at man ret hurtigt bliver klar over, at det der med at bare holde en lille smule højt når man skyder på 300m ikke er nok, man er nødt til at være god til at vurdere afstande før man tager beslutning om hvor højt man vil holde. F.eks vil en almindelig jagtkaliber som .308 11,9g, falde 30cm på 300m. Ved jagtfeltskydninger det tilladt at bruge afstandsmåler, men en vurdering af afstanden er også rigtig god træning.

Skydestillinger og hjælpemidler

Til feltskydning er det typisk liggende, siddende, knælende og stående skydestilling der skal benyttes ved skydningen. Ved de enkelte poster bliver der stillet forskellige hjælpe midler til rådighed. Det kan være skydestokke med forskelligt antal ben, eller stolper der er slået ned i jorden.

Man kan også komme ud for at skyde fra hochsitz eller halmballe. Det vigtigeste ved en god skydestilling er, at man er afslappet og ikke vrider kroppen og riflen hen til skiven.

Der er skrevet mangt og meget om gode stabile skydestillinger, men en gang i mellem må du bare erkende din kropsbygning kan sætte visse begrænsninger for at indtage de skydestillinger som der er andre der synes der er perfekte. Det er derfor ret vigtigt, at du finder en skydestilling der passer til dig og din krop.

Stående skydning er den mest udfordrende skydestilling jeg kender. Jeg har erkendt ,at det ikke er muligt for mig at holde riflen helt stille, derfor arbejder jeg meget med at få en god balance og gennem min vejrtrækning får jeg så mere kontrol over svingningerne, og så afgiver jeg reelt skuddet når riflen er på vej ind i træfområdet.

En af mine favorit skydestillinger til træning er faktisk stående med 1 benet skydestok.

Liggende skydning er der mange der bruger når de træner på skydebanerne, men sjældent på jagt. Det sker ret tit ved liggende skydning med fast anlæg, rygsæk, sand sæk eller omvendt jagtstol at skydestilllingen bliver for høj, så man får ondt i nakken når man har ligget lidt. Som Jo lavere man ligger jo mere stabil bliver skydestillingen.

Når du kommer ud på skydebanen for at træne vil jeg anbefale at du dropper beton bænken når du har indskudt, og istedet træner de forskellige skydestillinger og derved udfordrer dig selv lidt mere.

Hvis du har spørgsmål om Jagtfeltskydning, så send mig en mail bente.post@sjf.dk.

Nyt medlemsnummer

Alle medlemmer i Danmarks Jægerforbund har fået nyt medlemsnummer. Det nye medlemsnummer afspejler ikke ikke længere, hvilken kreds og jagtforening du er medlem af. I stedet er alle numre nu fortløbende, 7-cifret, startende med 1.

De nye medlemsnumre giver en række fordele:

Hvert medlem har kun ét medlemsnummer og får derfor kun ét medlemskort og én opkrævning.
Det nye medlemsnummer vil være et nummer, der altid bibeholdes – uanset om du flytter fra en del af landet til en anden

Vi sender med martsudgaven af Jæger et nyt medlemskort ud til alle medlemmer, der har betalt deres kontingent før den 10. februar 2017. På medlemskortet fremgår både det nye medlemsnummer, samt hvilke lokale jagtforeninger, du er medlem af.

Nedenfor kan du indtaste dit gamle medlemsnummer og få det nye nummer vist. Du kan også se dit nye medlemsnummer på Min Side, når du er logget ind på Medlemsnettet.

Indtast dit gamle medlemsnummer og få det nye nummer vist

KLIK HER

Lov om knive og blankvåben m.v.

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1. Knive og blankvåben m.v. må ikke bæres eller besiddes på offentligt tilgængelige steder, uddannelsessteder, i ungdomsklubber, fritidsordninger og lign., medmindre det sker som led i erhvervsudøvelse eller til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller har et andet lignende anerkendelsesværdigt formål.

§ 2. Det kræver tilladelse fra politiet at erhverve, besidde, bære eller anvende

1) skarpe eller spidse våben, hvis klinge overstiger 12 cm,

2) knive med tværstillet greb beregnet til stød,

3) springknive og springstiletter,

4) faldknive og faldstiletter,

5) foldeknive med todelt skæfte, hvis klinge kan foldes ud ved brug af én hånd (butterflyknive),

6) knive, der er konstrueret til at hænge om hals eller skulder, og som fra denne placering kan trækkes ved brug af én hånd,

7) kastestjerner, kasteknive, kasteøkser og lign. og

8) kårdestokke og andre blankvåben, der fremtræder som en anden genstand.

Stk. 2. Dolke og knive, hvis klinge overstiger 12 cm, kan uanset stk. 1, nr. 1, anvendes i erhverv, til husholdningsbrug eller til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller til et andet lignende anerkendelsesværdigt formål, hvis de er udformet hertil. De nævnte dolke og knive kan erhverves, besiddes og bæres til den nævnte brug.

Stk. 3. De våben m.v., der er nævnt i stk. 1, må kun overdrages til andre eller overlades til andre, hvis erhververen eller modtageren foreviser fornøden tilladelse fra politiet. Dolke og knive, hvis klinge overstiger 12 cm, kan uanset stk. 1, nr. 1, overdrages eller overlades til andre, hvis det må antages, at erhververen eller modtageren kun vil anvende dem til brug i erhverv, til husholdningsbrug eller ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller til et andet lignende anerkendelsesværdigt formål.

Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte regler om forbud mod bl.a. ved overdragelse at erhverve, besidde, bære eller anvende, at overdrage eller at overlade andre besiddelsen af andre skarpe eller spidse våben, som ikke kan antages at have noget anerkendelsesværdigt formål.

Stk. 5. Justitsministeren fastsætter regler om opbevaring og transport m.v. af knive og blankvåben m.v. omfattet af denne bestemmelse eller af bestemmelser, der er udfærdiget i medfør heraf.

Stk. 6. Justitsministeren fastsætter regler om antalsmæssig begrænsning på tilladelser til knive og blankvåben omfattet af denne bestemmelse eller af bestemmelser, der er udfærdiget i medfør heraf.

§ 3. Justitsministeren fastsætter regler om erhvervsmæssig handel med knive og blankvåben m.v. omfattet af denne lov, herunder regler om godkendelse af erhvervsdrivende og deres ansatte og om annoncering med salg af knive og blankvåben m.v.

§ 4. Justitsministeren fastsætter regler om indførsel og udførsel af knive og blankvåben m.v. omfattet af denne lov.

§ 5. Tilladelser efter denne lov eller efter bestemmelser, der er udfærdiget i medfør heraf, kan til enhver tid tilbagekaldes.

Stk. 2. Justitsministeren fastsætter regler om, at ansøgninger, som efter denne lov eller bestemmelser udfærdiget i medfør heraf indgives til politiet, skal indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som politiet anviser (digital selvbetjening).

Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler om form og indhold af tilladelser, som udstedes efter denne lov eller bestemmelser udfærdiget i medfør heraf.

§ 6. §§ 1 og 2 gælder ikke for militære myndigheder, politiet, civile statsmyndigheder og hoffet.

§ 7. Med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år straffes den, der overtræder §§ 1 eller 2.

Stk. 2. Ved fastsættelse af straffen for overtrædelse af § 1 skal det særlig anses for skærpende, at gerningspersonen flere gange tidligere er straffet for overtrædelse af § 1. Tilsvarende gælder i tilfælde, hvor overtrædelsen af § 1 begås under skærpende omstændigheder af en person, der tidligere er idømt fængselsstraf for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1 eller 2, eller §§ 123, 216, 237, 244-246, 266 eller 288.

Stk. 3. I regler, der udfærdiges efter loven, kan der fastsættes straf af bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 8. Loven træder i kraft den 1. juli 2016.

§ 9. I lov om våben og eksplosivstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af 22. oktober 2012, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 733 af 25. juni 2014 og senest ved lov nr. 736 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 1, ophæves.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

2. § 4, stk. 2, nr. 1 og 2, der bliver stk. 1, nr. 1 og 2, ophæves.

Nr. 3-6 bliver herefter nr. 1-4.

3. I § 4 a indsættes efter »våben, som«: »efter denne lov«.

4. I § 4 b, stk. 1, ændres »§ 4, stk. 2,« til: »§ 4«.

5. I § 5, stk. 4, ændres »§ 4, stk. 2, nr. 3« til: »§ 4, nr. 1«.

6. I § 6, stk. 1, nr. 1, ændres »af enhver art« til: »omfattet af denne lov«.

7. § 6, stk. 8, ophæves.

Stk. 9 bliver herefter stk. 8.

8. I § 6, stk. 9, der bliver stk. 8, indsættes efter »enhver art«: »omfattet af denne lov«.

9. § 6 b, stk. 1, nr. 7, ophæves.

Nr. 8-11 bliver herefter nr. 7-10.

10. § 10, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.

§ 10. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg Slot, den 27. april 2016

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Søren Pind

Jagt er blevet "det nye".

I en travl hverdag har de fleste af os brug for at finde åndehuller, hvor vi kan koble helt af. I de seneste år er det kommet til udtryk på mange forskellige måder - yoga, slow food, malebøger til voksne, for bare at nævne nogle af dem, og nu ser det altså ud til, at jagt er blevet "det nye". Men hvorfor egentlig? Ifølge flere livsstilsforskere hænger den stigende interesse for at gå på jagt sammen med, at jagt i naturen står i kontrast til det moderne og meget stillesiddende kontorliv, som mange af os lever. Selvfølgelig handler det om at nedlægge et bytte og få mad på bordet, men for mange jægere er det ikke målet i sig selv - det er nærmere roen, fordybelsen og det sociale samvær.

Jagttegn: Det skal der til

Naturstyrelsen oplyser, at der i oktober sidste år var 176.943 aktive jægere. Heraf var 10.750 kvinder, hele 6,1 procent, hvilket er det højeste antal, der nogensinde er blevet registeret. Kvinderne har fået øjnene op for en hobby eller rettere sagt en livsstil, som ellers gennem mange år har været opfattet som et traditionelt maskulint domæne. Dog kræver det sin kvinde at få jagttegnet i hus. Hvis du vil være jæger, skal du være fyldt 16 år. Herefter skal du igennem et våbenkursus og en jagtprøve, som skal tages hos en certificeret udbyder, der er godkendt af Naturstyrelsen. Der er både en teoretisk og en praktisk del samt en obligatorisk skudprøve.

Hunden skal "klædes på" til jagt

Herefter er det en god idé at alliere sig med en jagthund - for "ingen jagt uden hund", lyder et gammelt slogan. Det er dog ikke ligegyldigt, hvilken hund man tager med på jagt. Racen skal passe til dine behov og den jagtform, du ønsker at praktisere. Herefter er det nødvendigt, at du forbereder din hund godt, så den ikke bliver et problem for sig selv og sine omgivelser. Men den mentale del er ikke nok - din hund skal også klædes på i mere bogstavelig forstand. Du kan beskytte dig selv mod flåtbid ved at dække dig til med tøj, men med en jagthund, som løber rundt i mark og krat, er det anderledes. Selvom vi er gået ind i efteråret, er flåterne nemlig stadig aktive. Det er først, når temperaturen når under 5 plusgrader, at aktiviteten ophører. Foruden at flåterne er meget generende for din hund, kan de også overføre den frygtede sygdom borreliose samt andre alvorlige sygdomme. Derfor er det vigtigt at tage sine forholdsregler.

Vidste du, at ikke alle flåtmidler beskytter mod bid?

Der findes mange flåtmidler i handlen, men kun få kan decideret forhindre flåtbid. Et af

dem er spot-on-midlet Bayvantic, som er flåtafvisende. Midlet danner et usynligt skjold i hele hudens fedtlag, som virker afvisende på flåter. Når flåterne kravler på hunden, vil de derfor blive lammet og dø, inden de når at bide, suge blod eller overføre den frygtede sygdom til din hund. Flåter og visse insekter reagerer på stoffet, mens det er helt ufarligt for både hunde og mennesker. Bayvantic fungerer ved, at du en gang om måneden drypper din hund med midlet, som fås i håndkøb, på apoteket, hos dyrlægen samt hos dyrehandlen.

Kilder: Jaegerforbundet.dk, Politiken.dk, Naturstyrelsen.dk

INDHOLD LEVERET AF BAYVANTIC.DK

I oktober 2011 kunne medlemmerne af Greenpeace i Tyskland læse en opsigtvækkende leder i deres medlemsblad under overskriften ”Fair, frit og sundt”.

Redaktøren, Jens Lubbadeh, opsummerede budskabet fra starten: »Vil du have kød fra lykkelige dyr? Skal det være biodynamisk, lokalproduceret og klimaneutralt? Det er ikke noget problem – spis vildtkød!«

Lederen, som altså forklarede de dyreetiske, miljø- og sundhedsmæssige fordele ved bæredygtig jagt, vakte stor opstandelse blandt Greenpeace-medlemmerne. Mange så ikke just sig selv som tilhængere af jagt og jægere. Trods stormen af protester holdt organisationens ledelse ikke desto mindre fast i budskabet.

Men lyder det ikke voldsomt selvmodsigende, at jagt – som jo bl.a. handler om at dræbe dyr – i virkeligheden er langt den mest dyreetiske vej til kød på tallerkenen?

Det er faktisk relativt enkelt at illustrere de dyreetiske konsekvenser af bæredygtig jagt.

Forestil dig to øer, hvor der på hver især er føde til en vinterbestand på 1.000 krondyr. Øerne har lige mange beboere og de spiser kød.

På ø nummer 1 - Hjortø - drives der jagt.

Øens jægere fastholder bestanden på et lidt mindre antal dyr end det, som der faktisk er vinterføde til. Det sikrer, at der er rigeligt med føde til alle de overvintrende dyr, som altså aldrig behøver at sulte. I dette tilfælde synes jægerne, at en vinterbestand på 800 dyr er passende. På Hjortø har jægerne desuden valgt at påvirke bestandens sammensætning, så der altid er flere hundyr end handyr på øen. Det giver en større kalveproduktion og dermed mere vildtkød, som er det, jægerne er ude efter. Bestanden er sammensat af 300 hanner og 500 hunner. Det resulterer i 400 kalve om året, og det er derfor nødvendigt, at der også dør 400 dyr om året for at fastholde bestanden på det ønskede niveau. Naturlig dødelighed kan ikke helt undgås, men jægerne formår typisk at nedlægge mindst 350 dyr om året.

I løbet af en 10-årig periode dør der altså 4.000 krondyr på Hjortø. De 3.500 ender som menneskeføde og det er nok til at holde beboerne med kød.

På ø nummer 2 – Svineø – drives der ikke jagt.

På Svineø står der derfor typisk en forårsbestand på det maksimale antal dyr, som der er føde til om vinteren – altså 1.000 krondyr. Hver sommer fødes der 400 kalve og når føden bliver knap henad efteråret, er der altså 1.400 dyr, som går en hård vinter i møde. I løbet af vinteren bliver føden mere sparsom, dyrene bliver udmarvede og til sidst begynder de svageste at bukke under for sult, sygdomme og kulde. Der dør først og fremmest en hel del kalve og gamle dyr. I gennemsnit vil der hvert forår være 1.000 meget sultne dyr tilbage på øen. De sidste 400 er bukket under for en naturlig død, som oftest er en ganske uromantisk, smertefuld og langstrakt affære.

I løbet af en 10-årig periode dør der altså 4.000 krondyr på Svineø uden jagt – kødet ender som føde for ådselsædere. Det er helt naturligt.

Beboerne på Svineø spiser lige så meget kød som beboerne på Hjortø. De får det fra øens typiske svinelandbrug. Da en Svineø-gris vejer nogenlunde det samme som et gennemsnitligt krondyr, producerer Svineø-grisebonden 350 slagtesvin om året for at imødekomme efterspørgslen. De køres på lastbiler til Tyskland for at blive slagtet efter et seks måneder langt liv (hvis man vil være bekendt at kalde det det) i en trang stald. For hver tre grise som ender på øboernes tallerkener er der en, som dør i stalden og ender på møddingen. Det giver altså yderligere 117 døde svin om året, og det bringer det totale antal op på 467.

På ti år er der altså omkommet 8.670 store pattedyr på Svineø uden jagt imod 4.000 på Hjortø med jagt. Det er et simpelt regnestykke. For hjortenes vedkommende har både livet og døden været bedre på Hjortø. Der har været rigelig med føde hver vinter og en jægers kugle er en langt mindre plagsom død end en langstrakt ”naturlig” død.

Hvis beboerne på Svineø tog konsekvensen og blev veganere ”for dyrenes skyld”, ville antallet af dyr, som hvert år dør på deres ø, komme ned på det samme niveau som på Hjortø. Hjortene på Svineø ville dog stadig opleve hungersnød hver vinter i modsætning til deres artsfæller på Hjortø, så ud fra hjortenes synsvinkel, vil Hjortø-modellen medjagt altid være den mest attraktive uanset øboernes kostvaner.

Ø-eksemplet er unægteligt skåret ud i pap. Men selv om den virkelige verden er langt mere kompliceret, så gælder principperne også i en større skala, så længe jagten er bæredygtig. At en vildtbestand forvaltes bæredygtigt betyder bl.a., at jagten ingen indflydelse har på bestandsstørrelsen. Jagten erstatter altså blot en del af den naturlige dødelighed, som ville forekomme under alle omstændigheder. I bund og grund handler jagt altså om at tage vare på en værdifuld naturressource. I hele den vestlige verden – herunder Danmark – sikrer statsansatte vildtbiologer, som typisk lønnes af de millioner, som jægerne betaler for deres jagttegn, at vildtbestandene overvåges omhyggeligt for at sikre, at de forvaltes bæredygtigt.

Desværre er vi alt for mange mennesker på planeten til, at vi kan dække vort kødforbrug udelukkende med vildtkød. Faktisk rækker denne enestående ressource kun til at dække en brøkdel af kødkonsumptionen. Men for hver eneste fasan, gås eller råbuk, som lander på vore tallerkener, har vi faktisk gjort miljøet, dyrevelfærden og os selv en lille tjeneste. Så jo større vildtudbytte vi kan høste på bæredygtig vis, desto bedre er det for den samlede dyrevelfærd, for miljøet og vor egen sundhed.

Det ville naturligvis være både uærligt og fejlagtigt ikke at indrage anskydninger i det dyreetiske regnskab. Et stykke vildt er anskudt, når det såres af et skud uden at blive dræbt på stedet, og det er selvsagt en situation jægeren gør alt for at undgå (mennesket er den eneste dræber i naturen, som tilstræber hurtige og smertefri drab). Uanset hvor meget jægerne anstrenger sig, kan anskydninger dog ikke helt elimineres – det er vilde dyr, der jages, og mennesker, som trykker på aftrækkeren – fejl sker! På jagt med riffel anskydes langt mindre end 5 pct. af de dyr, der skydes på, og de fleste af disse sårede dyr findes og aflives hurtigt ved hjælp af schweisshunde, som er specialtrænede i at spore såret vildt. Uden at man på nogen måde skal negligere anskydningsproblematikken, så må anskydninger, i den udstrækning de ikke er til at undgå, anses for acceptable ud fra en dyreetisk totalbetragtning. Det lyder måske kynisk, men dybest set er der ingen grund til at antage, at et anskudt dyr lider mere end et dyr, som dør en naturlig død som følge af sult, kulde, infektioner eller skader. Vender vi tilbage til øerne, vil alle hjortene på den jagtfrie Svineø opleve et naturligt – og dermed oftest langstrakt og pinefuldt – dødsforløb, mens langt de fleste af hjortene på Hjortø vil dø på sekunder uden at vide, hvad der ramte dem.

Er vi jægere vor tids miljøhelte? Går vi først og fremmest på jagt for at redde verden og være gode mod dyrene? Næ – egentlig ikke. Vi jager, fordi vi sætter pris på livsstilen og totaloplevelsen, som kan være vidt forskellig fra jæger til jæger. Typisk omfatter den en endeløs proces med elementer af biotoppleje, hundetræning, skydetræning, fællesskab, naturliv, jagt og efterfølgende tilvaretagelse af kød og evt. jagttrofæer. Naturligvis er det faktum, at jagten er bæredygtig og dermed bidrager positivt til dyrevelfærd, miljø og sundhed, en væsentlig forudsætning for denne livsstil.

At selve jagten er spændende, er der ingen, der lægger skjul på og det er heller ingen hemmelighed, at jægeren ikke overvældes af dårlig samvittighed, hver gang han nedlægger et dyr. Det er der nemlig slet ingen grund til. Tværtimod.

ARTIKKEL AF JENS ULRIK HØGH, REDAKTØR PÅ WWW.MITJAGTBLAD.D K

Jens afholdt den 20.01.2015 et arrangement "Fisketema"

hvor foreningens nye røgovn blev taget i brug.

Jens havde opfordret til at medbringe let/hurtig røget emner

Det havde Else og Palle benyttet sig af,	dejlig ørred
Berit og Freddy havde medbragt muslinger	Sten kom med hornfisk

Karin og Lena styrede køkkenet med kaffe osv.	Jens med mange rejer

Der gang i rejepilleriet og fadøllet		En hyggelig aften med god nyrøget spise og snakken gik med mange fiske og jagt- historier, sikkert løgn det meste

”Nyjægerdag” er den store dag, hvor nye jægere rigtigt får øjnene op for jagtens mange glæder. Ikke alene giver jagt fantastiske naturoplevelser, det udvikler også ens dømmekraft, når man står i en situation, hvor man skal vælge mellem at skyde eller ej. Når man så har fået skudt sin første buk eller rå, så opstår en ny prøve, får man den flået og brækket helt korrekt, så de andre jægere ikke kigger skævt til en. Og til sidst en ny glæde ved at tilberede kødet og nyde smagen af vildt.

Alle reglerne og tips underviste Rolf os i på en sjov og let forståelig måde. Dagen fandt sted den 28. september 2014 i vores klublokale Mosehuset. Vi var en lille gruppe oplagte elever der stod og fik instrukser om jagtens etik og meget andet.

Derefter gik Rolf i gang med at flå en fasan. Det er nok det, de fleste nybegyndere kommer ud for i den første sæson, og snakken gik da også på de mange gode råd, som løber rundt mellem jægere om, hvordan det gøres ånemmest. Men her fik vi vist en god og nem måde. Fasankødet fik vi senere at smage.

En rå blev brækket, mens vi opmærksomt aflurede alle de vanskelige steder på dyret, hvor man skulle være særlig påpasselig med ikke at skære forkert ved mavesækken og gallen.

Råen blev derefter hængt op i en galge, så alle kunne se, hvordan det foregik, da den blev flået. Kødet blev skåret ud på den måde, man selv ville havde have gjort det hjemme til sin fryser.

Men her blev det straks afleveret til kokken Karin, som tilberedte det på grillen.

Mens dyret og fuglene blev grillet til ”festen” underviste Bente Post-Pedersen os i våbenkendskab. Alle fik gode råd med hjem om hvilke våbentyper, der er gode og meget anvendelige til prisen. Alt sammen gode råd til alle nybegyndere, der står lidt famlende over for de mange nye valg.

Stemningen var fin, og alle var glade, fordi de havde taget del i denne hyggelige og lærerige Nyjægerdag. En dag magen til denne vil vi se frem til igen i 2015.

Den 23. august 2013 var starten på nye muligheder. Storkøbenhavns Jagtforening vil vise omverden, at der sker noget i vores forening.

Poul Kannik, den glade og stolte formand, bød de mange gæster velkommen i det dejligste sommervejr. Han fortalte børn og voksne, hvordan skovtrolden havde tryllet det fine hus frem til foreningen. Et sandt eventyr. Da vi opdagede, at Mosehuset havde stået tomt i to år, havde vi ikke turdet håbe på, at det gik så let at få lov til at leje det af Københavns Kommune, men de tog godt imod os.

Formanden delte ros og diplomer ud til de jægere, som havde været med til at få Mosehuset til at fungere igen efter dets tornerosesøvn i flere år, så rengøring med og malearbejde var nødvendig, for at jægerne kunne trives i det nye klubhus.

Gaven fra Københavns Kommune var et nyt pilehegn, som netop stod færdigt til indvielsen.

De fleste gæster sad udenfor og nød musikken, som de dygtige jagthornsspillere
”Blæsergruppen fra Ballerup” sørgede for, og den lækre grilstegte pattegris, som
Storkøbenhavns Jagtforening bød på. Kaffe og jordbærkage blev der også budt på,
medens snakken gik.

Storkøbenhavns Jagtforening vil vække de mange medlemmer, som foreningen har, til aktivt at deltage i vores arrangementer, der alle handler om jagt og respekt for den store natur.

Velkommen i vores nye lokaler…