Her har vi brug for din hjælp:

Har du forslag til et arrangement, foredrag, kursus eller ligende så send forslaget til info@sjf.dk vi mangler altid gode ideer fra medlemmerne.

Forleden havde vi i foreningen besøg af en Swarovski repræsentant, der energisk og engageret fortalte om Swarowskis produktion af kikkerter og linsesystemer.

Moderne kikkerter er nu forsynet med tårne, hvorpå man kan klikke og indstille således, at man ikke selv behøver at tænke på, hvordan det nu er, når man f.eks. skal skyde på en vinkel 60gr opad eller nedad.

Der kom fra forsamlingen kom netop et spørgsmål desangående: Hvorfor skal man holde lavt ved skydning på stejle vinkler, eller hvordan er det?

Det gav anledning til en del diskussion blandt de fremmødte.

Svaret fra repræsentanten var, ”at man skal holde lavt, fordi tyngdekraften er en anden, ændrer sig, når man skyder opad eller nedad”.

At man skal holde lavt er korrekt, men forklaringen er helt forkert. Tyngdekraften er naturligvis den samme, hvad enten man skyder opad eller nedad! Eller vandret for den sags skyld. 

Tyngdekraften afhænger kun af massen (som én af tilhørerne ganske rigtigt bemærkede) og kan beregnes som tyngdeaccelerationen gange med massen.

Det gik jeg i pausen også op og sagde diskret til ham, hvad han også indrømmede, men så kom han ikke rigtig mere ind på det.

I anden anledning har jeg på tryk læst ”at tyngdekraften kun virker på bevægelse i vandret retning”, hvilket naturligvis også er helt forkert. Ellers ville ting, der kastes lodret i vejret, jo aldrig komme ned igen. 

Og hvordan er det desuden, når man fra et tårn skal skyde på et stykke vildt, der står næsten lige neden for skydestigen/tårnet? Skal man holde højt eller lavt på dyret?

Lad os først se på vandret skydning, den retning som vi normalt indskyder på:

Et projektil, en baneretning og en tyngdekraft, som virkerlodret nedad mod jorden:

Bemærk, at lige i begyndelsen af projektilets bane, virker tyngdekraften vinkelret på banen. Senere ændrer vinklen sig: Banens retning er mere og mere nedad, men tyngdekraftener stadig lige nedad, og har samme størrelse dvs. man skal tegne pilen med samme længde:                                  

og til sidst rammer projektilet naturligvis jorden.

Vi kigger nu på en bane, der er rettet mod et højtliggende punkt (f.eks. på et bjerg):

Tyngdekraften kan nu betragtes som bestående af to dele 

1) en del som er vinkelret på projektilet P 

2) en del som er langs med projektilet, og modsat rettet dette L 

Dvs. man kan danne et rektangel, hvor de to nye pile er siderne og tyngdekraften er diagonal. De to nye pile kan ”erstatte” tyngdekraften..

Nu er det kun P (den vinkelrette del) der bevirker at projektilet afbøjes mod jorden og den del af tyngdekraften er meget jo meget mindre end selve tyngdekraften, eller med andre ord, projektilet når ikke at falde så meget mod jorden som ved vandret skydning.

Holder man så, som ved vandret skydning, ja så rammer man over målet  

Konklusion:

Man skal således holde under målet, altså lavt. Skyder man nu nedad, ja så får man ved nøjagtig samme fremgangsmåde: Den del af tyngdekraften, der bevirker afbøjningen, bliver mindre!

Et godt tysk mundheld: Berg herauf und berg herunter, immer halt drunter! 

Man skal således holde på målet svarende til den vandrette afstand hen til punktet Q Denne afstand afhænger af vinklen man skyder på og afstanden op til punktet Q og kan nemt beregnes. De beregningers resultater er der tabeller over, og de ligger i programmer, som kan købes og lægges i tårnene på kikkerten.

Men når man skyder fra tårn på et dyr som står næsten lige for skydestigen, skal man holde højt! På den korte afstand får de tyngdekraftsforhold, som er beskrevet ovenfor, ingen betydning. Men den korte afstand får her betydning. Vi følger sigtelinien gennem kikkerten, og det er jo den, man har indskudt sin riffel efter. Men centerlinien fra riffelen ligger jo under sigtet fra kikkerten. Holder man så på bladet på siden af dyret, går projektilet jo for lavt, og projektilet kan gå under dyret. Man skal derfor løfte riflen dvs. holde højt! Der er naturligvis andre kræfter, der påvirker projektilet, f.eks luftmodstand som har samme retning som L på tegningen, men er langt større end L, som så og sige ingen betydning har. Og der er kræfter fra vinden og kræfter der skyldes projektilets projektion, og andre. Men jeg har her koncentreret mig om forholdene vedrørende stejlskydning.

Skrevet af MICHAEL THORBYE

Udstationeret to år for firmaet i USA, nærmere betegnet Stamford, Conneticut, den grønne stat. Familien var med, hustru og to skolesøgende børn.Mine fritidsinteresser er jagt og fiskeri. Min primære jagtinteresse er riffeljagt i Sverige, da jeg har sommerhus i Sverige, og er medlem af et lille jagtlag.

Firmaet havde en lille 23’ Scout fuldblods fiske jolle med en 225hk out board engine i røven, med al benzin betalt, så det var jo det rene paradis. Det første der skulle gøres, var at tage et certifikat til at sejle sådan en jolle, og blive godkendt til at måtte sejle firma-jollen.

Alt gik fint, og har haft mange gode ture på Long Island Sound.

Jagten, der er min primære interesse, var ikke sådan lige til. Riffeljagt er udelukket i Stamford området, grundet boligtætheden. Hagljagt er heller ikke nemt af samme årsag. Det giver kun mulighed for buejagt, hvilket jeg altid har betragtet som noget af den ypperligste jagt der kan udøves. Da jeg havde en kollega der var bue- og fuglejæger, delte vi mange erfaringer og historier. Jeg tilmeldte mig til et af statens gratis bue kurser, som resulterede i et certifikat. Jeg var dermed godkendt til at måtte gå på jagt med bue i staten Conneticut. Jeg fik handlet en masse udstyr hos Cabelas, både i deres netbutik og i deres fysiske butik i Hartford, og den er STOR. De har et kunstigt bjerg i midten med udstoppet dyr, puma, bjørn, bjerggeder, kalkun, whitetail etc., og så hænger der lige en lille 1:1 sportsflyver ned fra loftet. Der er alt fra camping, fiskeri til jagt og lidt møbler.

Jeg fik min bue, og begyndte at træne i min kollegas have, efter jagt sæsonen var startet i 2016. Jeg havde meget svært ved at finde et sted at gå på jagt. Man skulle i princippet gå fra dør til dør og spørge om lov til gå på jagt med bue på deres jord. Størrelsen på jorden behøver ikke at være størrend et par acers, en størrelse de fleste husejere har. Det skal dertil siges at der er umådeligt mange løvtræer i Stamford området, og folk er meget ømme omkring deres træer. Jeg kunne ikke tage mig sammen til at gå rundt og spørge vildt fremmede mennesker om lov til at jage på deres jord. Kulturen er noget anderledes end vi er vant til. Pludselig en dag kom min kollega og sagde han havde noget buejagt hos en mand, nord for Stamford, som han ikke benyttede. Det var et stykke inde i sæsonen. Vi kørte ud til manden, som var meget venlig, og som gav mig skriftlig tilladelse til at jage på hans fire acers (16000m²), der mest er skov. Jeg var på det tidspunkt meget usikker på mine evner til at ramme, da jeg ikke kunne indskyde min bue rigtigt. Min kollega havde allerede en stige liggende på stedet, så min nyindkøbte to-mands stige var overflødig. Jeg sad mange dage med whitetails under mig, uden skudafgivelse, jeg var for usikker på mine evner til at kunne afgive et sikkert og præcist skud. Der var også mange dage uden vildt. Resten af sæsonen gik uden nedlagt vildt, men fik mange timer til at nyde synet af whitetails, vaskebjørn, coyote og andre smådyr og fugle i skoven. De har også nogle fantastisk flotte fugle. Min jagt lå få yards fra statsgrænsen til New York, og en dag da jeg kørte med min datter og skulle fylde majs i min hjemmelavet foderautomat, kom vi ind over grænsen og tilbage igen. Der så vi en butik med bla. et dansk flag. Vi stoppede for at spørge til det danske flag, og så emballage til Morsø brændeovne. Ejeren hedder Niels, og ejer et firma der sælger brændeovne og pejse, men var på ferie da vi kom forbi. Niels er dansker som kom til USA som 16-årig, og har jagt som fritidsinteresse.Efter et par besøg lykkes det endelig at skabe kontakt til Niels og vi mødtes. Efterfølgende har vi tilbragt mange timer sammen, både med familien, og været på nogle fasanjagter på Niels’ jagt, 2 timers kørsel nord på. Jeg kunne låne et 12-gauge haglgevær af min kollega. Men inden da, manglede jeg at få en tilladelse til at gå på jagt med skydevåben. Det er en lille side historie for sig selv at få denne tilladelse. Jeg havde "kun” bue certifikatet, men manglede våben tilladelsen. Det så ud til jeg skulle deltage i et gratis våben sikkerheds kursus, der altid er overtegnet. Nå men, jeg printede et dokument ud fra Naturstyrelsens hjemmeside, på engelsk, der var bevis på jeg havde bestået den danske jagt eksamen, og gik med min kollega til "kommune kontoret” i Stamford CT.Dokumentet blev afvist med den begrundelse at der manglede stempler og underskrifter fra to embedsfolk, og der stod ikke jeg havde gennemført en "Field test” - surt show. Jeg kontaktede så Naturstyrelsen for at spørge om stempler og underskrifter. Det var ikke noget problem, jeg sendte dokumentet, og fik det så tilbage igen, med to stempler og underskrifter, en fra Hassan, og en fra Ahmad. Og her var Donald Trump lige kommet på banen...haha. Men der manglede stadig en sætning med jeg havde bestået en "Field test". Min nye ven, Niels, blev min redningsmand. Han kender dem på det lille lokale rådhus i Pound Ridge NY, meget tæt på min jagt. Vi kørte derhen og jeg fremlagde mit danske jagttegnsnummer. Dokumentet fra Naturstyrelsen jeg havde printet, var de ikke særlig interesseret i. Jeg fik dermed tilladelse til jagt med våben i staten New York, mod betaling $100 som "non resident”. Al right, so far, so Good. Så blev jeg anbefalet af min kollega at tage til en fiskegrejforretning, der håndtere jagt og fiskelicenser i CT. Kom ind og spurgte om de håndterede licenser til jagt, og det gjorde de. Jeg fremlagde mine dokumenter, men ekspedienten ville kun se min NY licens. Hvis jeg havde våbenlicens i en stat, kunne jag få i alle stater, sagde han. Det var så en sandhed med modifikationer. Og vupti, så fik jeg min CT våben licens. Alle certifikater har man for livet, det er kun hvis du skal på jagt, eller fiske, du skal betale for hvad du skal det pågældende år. Sommeren 2017 gik med nogle fine fisketure på sundet, jævnlig påfyldning af majs, og tømning af vildt kameraet.

Jeg havde nogle forretningsrejser til nogle af firmaets kontorer rundt om i Nord- og Sydamerika, bla. Houston, Texas. Har et par kollegaer der går på riffeljagt der. Jeg spurgte ind til om der var mulighed for at komme med ud på jagt på et tidspunkt. Og pludselig opstod der en mulighed, på et af mine besøg. Det blev noget grisejagt på "federal hogs", nogle der er mange af i Texas. Jeg måtte skynde mig at få licens til jagt med skydevåben i Texas online, men det var ikke noget problem, da jeg allerede havde min NY og CT licens. Og det er altid ca.2-3 gange dyre som non-recident end en lokal licens hvor du bor. Vi tog afsted fredag ved middagstid, og kørte ca. 4 timer nord på. Der blev provianteret hjorte foder og spist på vejen, og langt om længe ankom vi til lejeren, der bestod af 3-4 store campingvogne, der kunne udvides på hver side - fine forehold. Så kørte vi ud på ATV med lad og tag, til nogle af de mange foderpladser de havde, for at fylde foder og majs op. Ved mørkets frembrud fik jeg stukket en M1 Karabin Cal .30 i hånden, også lokalt kaldet for en Ranch Rifle, for nu skulle vi ud efter svin. Vi faldt over en pungrotte (Opossum), som jeg skulle skyde til, men missede.

Der var ingen svin den aften, så vi smuttede i køjen ved midnat. Jeg syntes dog det var lidt tidligt. Næste dag opdagede jeg at riflen havde løs kærv, så det var ikke let at ramme noget som helst. Vi fik sat sigtet fast og prøveskudt, og kørte så lige en runde ved middagstid, for at se efter gris. Og minsandten om der ikke var nogle grise ved en foderplads. Vi stoppede, jeg sprang ud af ATV'en, lagde an på en lille gris på 10 meter, og afgav et skud. Den faldt i knaldet.

Min hjemrejse var fastsat til 1. december, så da jagt sæsonen starter 15. september, og jeg ikke havde nedlagt noget vildt for bue endnu, følte jeg mig lidt presset. Jeg ville forfærdeligt gerne prøve at nedlægge et stykke vildt med bue. Inden da, havde jeg lagt nogle timer på indskydning og træning. Jeg havde også studeret whitetail kald på YouTube, og fandt ud af at mit vildsvinekald mindede utroligt meget om et whitetail kald. Jeg trænede med kaldet, godt hjulpet af YouTube. Morgenen kom hvor der kom en då inden for skudhold, efter at have fulgt den i lang tid. Jeg havde faktisk kaldt den ind med mit vildsvinekald. Da den stod under mig, kunne jeg høre den prøvede at besvare mit kald. En meget spændende oplevelse. Jeg havde rejst mig fra sædet et stykke tid før dåen kom helt ind. Da afstanden var god, ca. 15-20m, spændte jeg buen og ventede til det rette øjeblik. Jeg gav en lyd, for at få dåen til at stå stille, og slap pilen mod en bredside. Pilen sad godt, et gennemskud på lungerne. Dåen løb ca. 30-40m for så at stanse op, og efterfølgende lægge sig. Jeg måtte ringe til Niels, for at få hjælp med at tage et billede, og få dåen i bilen.

Et par dage efter fik jeg også en kalv. Fantastisk kød på grillen. Senere fik jeg også kaldt en buk ind, der faktisk var på vej væk fra mig. På det tidspunkt havde jeg sendt alt mit udstyr til DK, og lånt min kollegas armbrøst. Fik afgivet et skud, traf bukken som løb, og den efterfølgende eftersøgning gav desværre intet resultat. De lokale ser ikke det som et problem, men jeg havde det ret skidt ved situationen. Coyotes tager det vildt der ikke findes. Eller der er en anden der tager den. Jeg tog ud to gange for at lede efter den uden resultat, desværre. Man bruger ikke sweisshunde der. Det har været en kæmpe oplevelse, og privilegie at få lov til at nedlægge en whitetail for bue. Jeg håber at kunne komme på besøg en gang i fremtiden. Nu er jeg tilbage i Danmark, og i SJF. Glæder mig til igen at kunne deltage i diverse arrangementer og regulering som tidligere.

Storkobenhavns Jagtforenings 3 vildsvinejagter i Sverige 2017/2018

Sæsonens sidste vildsvinejagt og hvilken tur..  

af Bente Post-Pedersen, bente.post@sjf.dk

En god måde, at blive bedre til at skyde med jagtriffel på er at begynde at skyde jagtfeltskydning. Jagtfeltskydning er en riffel diciplin, hvor der skydes på skiver med vildtmotiv. Skiverne er placeret på forskellige afstande mellem 20m og 300m. Selve skydningen foregår i terrænet, og hvor der er placeret 5-8 poster, hvor der på hver post er 2 skiver der skal skydes på, de kan være placeret på forskellige afstande. På posten er der instruktion om skydestilling, skydetid og antal skud der skal afgives til målene. Når man kommer til en post er er det altid en god ide at lytte til instruktionen, så man er klar over hvilke kommandoer der afgives, om ladning er en del af skydetiden, og placering af træfområderne på vildtskiven. 

Udover udfordringen med skud på forskellige distancer, så skal man også skyde i forskellige skydestillinger ved brug af de forskellige hjælpemidler. Dette kan for eksempel være siddende skydestilling med skydestok.

Jægerforbundet afholder forbundsmesterskab på Ulfborg Skyttecenter, hvor der skydes i Damerække, Jægerrække, Veteran række(+60), samt Mesterrække. For at kunne deltage i forbundsmesterskabet skal man kvalificere sig ved udtagelseskydning der afholdes i den Kreds hvor du har bopæl. Regler for Jægerforbundets jagtfelt skydning kan findes på: http://www.jaegerforbundet.dk/vaben/jagtri ffel/konkurrencediscipliner-og-regler.

For at komme igang med jagtfeltskydning, så er det vigtigt at tilmelde sig til de få jagtfeltskydninger, der afholdes på Sjælland. Jægerforbundet holder udtagelsesskydning i Kreds 6 og Kreds 7, herudover er der et par enkelte jagtforeninger der arrangere en jagtfeltskydning i løbet af foråret. Hvis man bare har lyst til at prøve hvad  jagtfeltskydning er, så er der mulighed for at stille op udenfor konkurrence ved Jægerforbundets udtagelsesskydninger.

Skiverne

Skiverne er altid stillet op ved posten, så skytten har mulighed for at se skiven og træfområdet tæt på. Der findes mange forskellige skiver med meget varierende motiver og størrelse på træfområderne. Det du skal huske ved feltskydningen er at kigge godt på skiverne, og finde udaf hvor du vil sigte på skiven. Du kan ikke være sikker på, at du kan se linierne i træfområdet når du skal  til at skyde.

Skud afstand

En af de gode ting ved at få mulighed for at skyde på forskellige afstande, er at man ret hurtigt bliver klar over, at det der med  at bare holde en lille smule højt når man skyder på 300m ikke er nok, man er nødt til at være god til at vurdere afstande før man tager beslutning om hvor højt man vil holde. F.eks vil en almindelig jagtkaliber som .308 11,9g, falde 30cm på 300m. Ved jagtfeltskydninger det tilladt at bruge afstandsmåler, men en vurdering af afstanden er også rigtig god træning.

Skydestillinger og hjælpemidler

Til feltskydning er det typisk liggende, siddende, knælende og stående skydestilling der skal benyttes ved skydningen. Ved de enkelte poster bliver der stillet forskellige hjælpe midler til rådighed. Det kan være skydestokke med forskelligt antal ben, eller stolper der er slået ned i jorden.

Man kan også komme ud for at skyde fra hochsitz  eller  halmballe.  Det  vigtigeste ved en god skydestilling er, at man er afslappet  og ikke vrider kroppen og riflen hen til skiven.

Der er skrevet mangt og meget om gode stabile skydestillinger, men en gang i mellem må du bare erkende din kropsbygning kan sætte visse begrænsninger for at indtage de skydestillinger som der er andre der  synes der er perfekte. Det er derfor ret vigtigt, at du finder en skydestilling der passer til dig og din krop.

Stående skydning er den mest udfordrende skydestilling jeg kender. Jeg har erkendt ,at det ikke er muligt for mig at holde riflen helt stille, derfor arbejder jeg meget med at få en god balance og gennem min vejrtrækning får jeg så mere kontrol over svingningerne, og så afgiver jeg reelt skuddet når riflen er på vej ind i træfområdet.

En af mine favorit skydestillinger til træning er faktisk stående med 1 benet skydestok.

Liggende skydning er der mange der bruger når de træner på skydebanerne, men sjældent på jagt. Det sker ret tit ved liggende skydning med fast anlæg, rygsæk, sand sæk eller omvendt jagtstol at skydestilllingen bliver for høj, så man får ondt i nakken når man har ligget lidt. Som Jo lavere man ligger jo mere stabil bliver skydestillingen.

Når du kommer ud på skydebanen for at træne vil jeg anbefale at du dropper beton bænken når du har indskudt, og istedet træner de forskellige skydestillinger  og derved udfordrer dig selv lidt mere.

Hvis du har spørgsmål om Jagtfeltskydning, så send mig en mail bente.post@sjf.dk.

Jagt er blevet "det nye".

I en travl hverdag har de fleste af os brug for at finde åndehuller, hvor vi kan koble helt af. I de seneste år er det kommet til udtryk på mange forskellige måder - yoga, slow food, malebøger til voksne, for bare at nævne nogle af dem, og nu ser det altså ud til, at jagt er blevet "det nye". Men hvorfor egentlig? Ifølge flere livsstilsforskere hænger den stigende interesse for at gå på jagt sammen med, at jagt i naturen står i kontrast til det moderne og meget stillesiddende kontorliv, som mange af os lever. Selvfølgelig handler det om at nedlægge et bytte og få mad på bordet, men for mange jægere er det ikke målet i sig selv - det er nærmere roen, fordybelsen og det sociale samvær.

Jagttegn: Det skal der til

Naturstyrelsen oplyser, at der i oktober sidste år var 176.943 aktive jægere. Heraf var 10.750 kvinder, hele 6,1 procent, hvilket er det højeste antal, der nogensinde er blevet registeret. Kvinderne har fået øjnene op for en hobby eller rettere sagt en livsstil, som ellers gennem mange år har været opfattet som et traditionelt maskulint domæne. Dog kræver det sin kvinde at få jagttegnet i hus. Hvis du vil være jæger, skal du være fyldt 16 år. Herefter skal du igennem et våbenkursus og en jagtprøve, som skal tages hos en certificeret udbyder, der er godkendt af Naturstyrelsen. Der er både en teoretisk og en praktisk del samt en obligatorisk skudprøve.

Hunden skal "klædes på" til jagt

Herefter er det en god idé at alliere sig med en jagthund - for "ingen jagt uden hund", lyder et gammelt slogan. Det er dog ikke ligegyldigt, hvilken hund man tager med på jagt. Racen skal passe til dine behov og den jagtform, du ønsker at praktisere. Herefter er det nødvendigt, at du forbereder din hund godt, så den ikke bliver et problem for sig selv og sine omgivelser. Men den mentale del er ikke nok - din hund skal også klædes på i mere bogstavelig forstand. Du kan beskytte dig selv mod flåtbid ved at dække dig til med tøj, men med en jagthund, som løber rundt i mark og krat, er det anderledes. Selvom vi er gået ind i efteråret, er flåterne nemlig stadig aktive. Det er først, når temperaturen når under 5 plusgrader, at aktiviteten ophører. Foruden at flåterne er meget generende for din hund, kan de også overføre den frygtede sygdom borreliose samt andre alvorlige sygdomme. Derfor er det vigtigt at tage sine forholdsregler.

Vidste du, at ikke alle flåtmidler beskytter mod bid?

Kilder: Jaegerforbundet.dk, Politiken.dk, Naturstyrelsen.dk

Jens afholdt den 20.01.2015 et arrangement "Fisketema"

hvor foreningens nye røgovn blev taget i brug.

 Jens havde opfordret til at medbringe let/hurtig røget emner

En rå blev brækket, mens vi opmærksomt aflurede alle de vanskelige steder på dyret,  hvor man skulle være særlig påpasselig med ikke at skære forkert ved mavesækken og gallen

Råen blev derefter hængt op i en galge, så alle kunne se, hvordan det foregik, da den blev flået. Kødet blev skåret ud på den måde, man selv ville havde have gjort det hjemme til sin fryser.

Men her blev det straks afleveret til kokken Karin, som tilberedte det på grillen.

Mens dyret og fuglene blev grillet til ”festen” underviste Bente Post-Pedersen os i våbenkendskab. Alle fik gode råd med hjem om hvilke våbentyper, der er gode og meget anvendelige til prisen. Alt sammen gode råd til alle nybegyndere, der står lidt famlende over for de mange nye valg.

Stemningen var fin, og alle var glade, fordi de havde taget del i denne hyggelige og lærerige Nyjægerdag. En dag magen til denne vil vi se frem til igen i 2015.

Den 23. august 2013 var starten på nye muligheder. Storkøbenhavns Jagtforening vil vise omverden, at der sker noget i vores forening. 

Poul Kannik, den glade og stolte formand,  bød de mange gæster velkommen i det dejligste sommervejr. Han fortalte børn og voksne, hvordan skovtrolden havde tryllet det fine hus frem til foreningen. Et sandt eventyr. Da vi opdagede, at Mosehuset havde stået tomt i to år, havde vi ikke turdet håbe på, at det gik så let at få lov til at leje det af Københavns Kommune, men de tog godt imod os.

Formanden delte ros og diplomer ud til de jægere, som havde været med til at få Mosehuset til at fungere  igen efter dets tornerosesøvn i flere år, så rengøring med og malearbejde var nødvendig, for at jægerne kunne trives i det nye klubhus.

Gaven fra Københavns Kommune var et nyt pilehegn, som netop stod færdigt til indvielsen.

De fleste gæster sad udenfor og nød musikken, som de dygtige jagthornsspillere ”Blæsergruppen fra Ballerup” sørgede for, og den lækre grilstegte pattegris, som Storkøbenhavns Jagtforening bød på. Kaffe og jordbærkage blev der også budt på, medens snakken gik.

Storkøbenhavns Jagtforening vil vække de mange medlemmer, som foreningen har, til aktivt at deltage i vores arrangementer, der alle handler om jagt og respekt for den store natur.

Velkommen i vores nye lokaler…