På denne skønne årstid starter den store jagtsæson. Nu kommer første oktober og dermed åbner sæsonen på alle de mange arter, som vi må jage. Det kan man kun glæde sig til.
Da jeg startede med at gå på jagt, var den første weekend i oktober, muligheden for at se familie, naboer og venner til jagt. Det var en meget social dag med masser af snak og hyggelige drillerier, og herefter fulgte jagtdagene i en lang række. Vejret var ofte nærmest alt for godt til at gå på jagt, og til sidst stod vi i skjorteærmer og nød solen, mens jagten foregik rundt om os. Det er fantastiske oplevelser, som det nu lyder startskuddet til. For mange jægere er jagten med hundefolk som driver, og skytter som står for, en af årets vigtigste begivenheder, og det starter nu. Samtidigt starter riffeljagten for alvor, når det der kommer endnu flere muligheder til. Det er dog blevet lidt svært at have overblikket over, hvilke dyr der må nedlægges hvor. Det kan betyde, at blot ved at man krydser en større vej, ændres parolen markant, hvilket man liiige skal huske, når vejen krydses. Jeg har prøvet at vi om formiddagen måtte skyde dåvildt, da vi var i den ene region, og om eftermiddagen, måtte vi så ikke, da vi nu var i en anden region. Her kan de mange jagtapps være en god støtte, for de indeholder også en GPS, så man er helt sikker på, hvad der er skudbart – og ikke, lige der hvor man står.
I oktober måned har vi i SJF følgende arrangementer – se mere på http://www.sjf.dk/arrangementer.asp
Hvad har du oplevet af jagtoplevelser - enten med jagtforeningen - eller på egen hånd. Skriv gerne ind med dine historier - gerne med billederne, så bringer vi dem gerne. Send dem til ole.pedersen@sjf.dk eller morknud@gmal.com og skriv gerne med ris og ros.
Vi eksperimenterer lidt med det, så hav tålmodighed med os. Målet er at det bliver interessant for alle SJFs medlemmer, hvilket er en høj ambition, da vi jo er mange. Så skriv endelig – dit input er væsentligt.