Nyhedsbrev

02-10-2025 00:31:39 af kasserer@sjf.dk

Nyhedsbrev 2025-10

Du kan nå det endnu

 

 2. december 2025 kl. 19:00

Førstehjælp til hunde

Lær om hjertelungeredning, forbindinger, sårpleje og skader i felten! Rikke Wagner, arbejder i vildmarken, hvor førstehjælp kan være livsnødvendigt. Hun vil dele sine erfaringer og give dig praktiske råd til at hjælpe din firbenede ven, indtil du når frem til dyrlægen.

Alle deltagere får en førstehjælpstaske med en værdi af over 400 kr. med hjem samt en grundig gennemgang af indholdet og dets anvendelse.

tilmelding

Der er begrænset antal pladser, så skynd dig at tilmelde dig, hvis du vil sikre dig en plads. Ledige pladser til kurset bliver offentliggjort på Facebook den 21. oktober – så vent ikke for længe!
Glæd dig til en aften, hvor du bliver klædt på til at tage vare på din firbenede ven i nødsituationer. Vi håber at se dig!



9. december 2025 kl. 18:30

Juleafslutning 2025

Kære jægerkammerater og familie,
Det er igen blevet tid til at lægge riflerne på hylden og i stedet gribe kniv og gaffel til årets store Julefrokost! Vi inviterer dig og dine nærmeste til en fantastisk aften fyldt med lækker mad, hyggeligt samvær og masser af godt humør.

Husk
  • Medbring et smil og dit bedste julehumør
  • Tag gerne en sjov eller spændende jagthistorie med, som du vil dele med os andre
  • Vi glæder os til at se dig og dine pårørende til årets mest festlige julefrokost – det bliver en aften, du sent vil glemme!
  • 150 kr. pr. person (inkl. mad og drikkevarer)
  • OBS: Begrænsede pladser – først til mølle!

        tilmelding


Ros til Storkøbenhavns Jagtforening 

Efter Mosetræf – vores årlige begivenhed, hvor vi inviterer lokale familier og børn til en dag fyldt med natur og jagtoplevelser (bl.a. bueskydning, natursti og opbrækning af dådyr) – har vi modtaget denne fine "anmeldelse". Den viser, at vores aktiviteter også kan gøre indtryk langt ud over jagtmiljøet. 

-----

Hej Lars,

I dag var jeg til et møde med Martin Lidegaard fra Radikale Venstre. Her startede mødet med, at han fortalte levede om en oplevelse han havde haft på Mosetræfet i Utterslev mose.

Her havde han mødt jer fra Storkøbenhavns jagtforening, hvor I stod og flåede et dyr, og han var dybt imponeret over den naturformidling I lavede. Specielt den formidling som hans piger på 7 og 9 år oplevede, hvor de for alvor så maden fra jord til bord. 

Herfra skal der lyde en kæmpestor tak for indsatsen, det er uvurderlig interessevaretagelse i laver derude. Bring gerne den tak videre til alle som var impliceret. 

Med venlig hilsen

Claus Lind Christensen Formand Danmarks Jægerforbund