Nyhedsbrev

02-11-2017 20:53:59 af svend.isling@sjf.dk

Nyhedsbrev for november 2017

SJF arrangementer i november

7. november 2017 kl. 19:30 - Opdatering på den nye jagtlovgivning

Der er over de sidste år kommet nye jagtlovgivningsmæssige tiltag og nye regler, så kom og bliv opdateret på den nyeste jagtlovgivning og stil dine spørgsmål.
Aftenen bliver afholdt af to af vores dygtige og opdaterede jagttegnskursuslærere.

19. november 2017 kl. 09:00 - Nyjæger jagt på fugle

Her er alletiders tilbud til nyjægere og jægere der ikke har fået gået så meget på jagt.
.
Nyjæger jagt dag på fugle ved Tårnholm Gods - som ligger i et naturskønt område ud til Storebælt mellem Skælskør og Korsør.
Nyjæger jagt betyder, at man som deltager har erhvervet jagttegn efter 1. januar 2014 - eller bare ikke har fået gået så meget på jagt.
Jagten afvikles som instruktions jagt, hvor det ikke er antallet af chancer, men muligheden for at få støtte, råd og vejledning der tæller.
Storkøbenhavns Jagtforening stiller med 4 erfarne jægere/jagttegnslærere med hunde. Disse jægere har ikke gevær med.
Der vil være mulighed for andejagt i et vældigt vådområde. Fasanjagten vil foregå i skov og omkring remisser.
Prisen for deltagelse vil være kr. 1.300 inkl. jagtvæsen, parade og forplejning, men ekskl. transport.
Der vil blive arrangeret fælles transport fra Mosehuset i lejet bus.
Har det din interesse så meld dig til - vi fremsender yderligere info senere til de tilmeldte.
Har du spørgsmål, så kontakt Frank på frank.rattleff@sjf.dk eller telefon 31478890
Der er kun 3 pladser tilbage så det er med ar være hurtig.
 
TILMELDING

20. november 2017 kl. 18:30 - Starter nyt jagttegnskursus

Så hvis du kender nogen, der burde ha` et jagttegn, er det stadig muligt at tilmelde sig på hjemmesiden

21. november 2017 kl. 18:30 - Vildtplejerådgivning

Træt af politikernes valgflæsk? Her kan du få spiseligt flæsk, da det er valgaften vil der være mulighed for at få stegt flæsk med persillesovs og kartofler. Du skal blot tilmelde dig via hjemmesiden senest 17. november. (der spises kl. 18:30 - 19:30)
 
TILMELDING
 
Vildtpleje målrettet harer og fuglevildt med markvildtsrådgiver Lene Midtgaard
Status for de danske småvildtbestande
Kend vildtets behov
               * Vildtets behov skifter året rundt
               * Vildtpleje som sikre grøntføde
               * Vildtpleje som sikre insekt - og frøføde