RÆVESKAB Der er spottet en ræv med skab i Husum, men hvad betyder det egentlig? Vi har spurgt en dyrlæge hvilke konsekvenser det har og talt med jægerne, som afliver de syge ræve

Det sker med mellemrum at der dukker en ræv med skab op i Brønshøj.

Senest har Storkøbenhavns Jagtforening sat en fælde op ved et hus nær Harrestrup Å i Husum. Der er set en ræv som ikke havde noget pels.

Ræven bliver fanget i en fælde og derefter kommer jægeren fra reguleringsudvalget og afliver den med det samme i buret for at gøre en ende på dens lidelser. Det sker hurtigst muligt med et skud i hjernen hvor centralnervesystemet bliver ødelagt og dyret dør med det samme.

– Det er jo ikke derfor man bliver jæger, men der er ingen andre som gør det, siger Lars Frøkjær som er formand for jagtforeningen. 

Ræve er nemlig ikke klassificeret som skadedyr og derfor tager skadedyrsbekæmpelsen sig ikke af dem. Ræve gør nu heller ikke skade på hverken boliger eller mennesker, så det er der heller ingen grund til. 

Men ræve med skab er syge dyr som ikke kan blive raske og som vil lide en frygtelig død.

Forfærdelig sygdom

Skab er en sygdom som i perioder har så godt som udryddet ræve i nogle områder. Senest var der et stort udbrud i 00´erne på vores kanter. Rikke Nyeman, som er dyrlæge ved Husum Dyreklinik og certificeret i hudsygdomme, forklarer at skab er en mide som lever under huden. Den slags mide som ræve har, er værtspecifik og smitter dermed ikke hverken mennesker eller katte men hunde, mår, los og ulv. 

– Det er den samme slags mide som vi mennesker kender som fnat, fortæller hun. 

I og med at miden, er værtsspecifik skal mennesker ikke være bekymret på egen eller kattens vegne. Miden kan give lidt irritation men vil ikke trives og derfor hurtigt forsvinde igen. 

– Mange hunde får loppe- og flåtmedicin. Det er et nyere produkt som skal tygges. Det produkt tager alle ektoparasitter og også skab. Så de hunde som får denne medicin, er ikke udsatte for skab, for medicinen dræber miderne, når miderne æder af huden. Det er et insekticid, fortæller hun  

Den specifikke mide lever under huden hvor den borer gange og lægger æg. Det er ifølge dyrlæge Rikke Nyeman denne aktivitet som skaber kløe. En kløe så voldsom at ræven får kradset sin pels af og lavet hul på huden, som der  kan gå betændelse i. 

– Der sker også det, at ræven bliver hypersensitiv fordi immunforsvaret forsøger at bekæmpe miden. Men det kan det ikke, siger hun. 

Hypersensitiviteten får det til at klø ekstra meget. pelsen falder af, der går huld på huden og ræven kan ikke holde varmen. 

Opsøgende ræve

I sidste ende vil tabet af pelsen betyde, at ræven vil dø af kulde, sult og tørst. Det er på vej mod disse sidste faser, at borgere ser ræven i villahaverne, hvor den er på jagt efter mad og varme – også i de lyse timer.

– Det er kun de syge ræve som vi regulerer, siger Ole Jervin, som ud over medlemskabet i Storkøbenhavns Jagtforening også er formand for reguleringsudvalget. 

Det hedder regulering når man skyder eller på anden vis fjerner vilde dyr som er i konflikt med mennesker eller er syge.

– Vi har lige hentet en rævefælde i en børnehave på Amager. Der var en ræv som havde gravet hule under legepladsen med udgange på legepladsen. Det går ikke, for ræve har en særlig bændelorm – rævens dværgbændelorm – og den er ikke god for mennesker, siger Lars Frøkjær diplomatisk. 

”Mennesket er ikke en naturlig vært for rævens dværgbændelorm, og parasitten vil derfor ikke udvikle sig normalt i et menneske. Ofte går der mange år, inden man får symptomer på infektionen, og på det tidspunkt vil parasitten ofte have forårsaget en uhelbredelig ødelæggelse af leveren og tilstødende organer. Rævens Dværgbændelorm forårsager derfor alvorlig – og nogle gange dødelig – sygdom hos mennesker”, skriver netdyredoktor.dk 

Det gik hverken værre eller bedre på Amager end at der ikke gik en ræv i fælden derude men til gengæld fandt et af børnehavebørnene ud af hvordan den klapper i, når man kravler ind i den. 

– Fælden er på ingen måde farlig og siger heller ikke en høj lyd. Og så kan den åbnes igen udefra, fortæller Lars Frøkjær. 

Hvad der skal ske med ræven på Amager nu er uvist. 

Hegn haven ind

I Husum har de borgere,, som har rettet henvendelse til reguleringsudvalget i første omgang fået en skrivelse, som fortæller, at det udelukkende er syge ræve, som bliver fanget og skudt. 

– Rævene har været her lige så længe som os og de er en del af økosystemet, siger Lars Frøkjær og fortsætter: 

– Der mangler en forståelse og en tolerance over for ræven – særligt fra byboerne. Den er jo et rovdyr som lever her uden naturlige fjender i naturen, siger han. 

Der er ingen grund til at hverken voksne eller børn er bange for ræven. Den er også bange for selv helt små børn forklarer jægerne. 
I byerne er der gunstige forhold for ræve, hvor der både holdes høns og kaniner samt efterlades madrester i byens haver og parker. 

– Hvis vi fjerner en rask ræv, kommer der bare en ny, siger Lars Frøkjær og Ole Jervin supplerer: 

– Man skal sørge for at hegne sin have ordenligt ind. Et trådhegn i 50 centimeters højde langs hækkken er fint, siger han. 

Ræven vil ikke forsøge at hoppe over men altid snige sig langs jorden. Ræven kan i nogle tilfælde være til stor nytte, da de er med til at holde bestanden af mus og rotter nede. 
I byområder lever den dog også af affald, hvor køkkenaffald og udlagt føde, som ifølge Naturstyrelsen, udgør omkring 35 procent af rævenes fødegrundlag. 
Da ræve i byerne får flere hvalpe end ræve på landet, tyder det på, at fødegrundlaget i byerne er større.

I nogle kommuner må man skille sig af med en død ræv ved hjælp af dagrenovationen, men Amager Ressource Center (ARC), som håndterer det meste affald i hovedstaden, beder om at man ikke smider døde dyr, som er større end en normal kat i skraldespanden. 
ARC oplyser til Brønshøj-Husum Avis at små dyr op til kattestørrelse må emballeres og komme i dagrenovation. Ved større dyr henvises til dyrlæge og Falck.

Derudover oplyser Naturstyrelsen på deres hjemmeside at hvis man finder en død ræv, kan man grave den ned på findestedet i et 80 centimeter dybt hul. 

Bliver din hund smittet

Hvis din hund ikke får behandling mod lopper og flåter, er den i risiko for at blive smittet med skab. 

– Man skal være opmærksom på kløe på kanten af ørerne – på øreflapperne -, sår og skæl foran på hunden. 

Skab giver er en kraftig kløe som på en skala fra 0 til 10 er på 9-10 stykker, siger dyrlæge Rikke Nyeman. 

Ubehandlede hunde vil lide samme skæbne som ræve med skab, men det ses ikke i Danmark. 

– Heldigvis reager er vores ejere, så de kommer ikke til at se så forfærdelige ud, siger hun. 

Behandlingen består af nogle tabletter mod parasitter eller en pipette med dråber som gives i nakken på hunden. Behandlingen koster det samme som en loppe-flåt behandling og der er ingen konsekvenser på sigt for hunden.